11.
fortiente baade hos deres Efterkommere og hos deres Medborgere,
hvis Beste og derved kunde befordres.
§. 22) Vilde vi nu holde alle de opregnede Ting imod hine De hidind¬
til opregne¬
anden, hvortil bemidlede Folks efterladende Midler ved Testamen= de Testa¬
ter kand bestemmes, da see vi, at hver for sig kand enten paa visse menter hol¬
des nu i¬
Tider og under visse Omstændigheder, eller og altid være nyttig for mod hinan¬
den, hvor¬
Staten, i en større eller mindre Grad; og at altsaa bemidlede efter kand
Folk, som i Mangel af Livs=Arvinger, vil giøre Testamente, kand dømmes
hvilke der
aldrig være forlegne for at faae deres Midler bestemte til noget ere til størst
nyttigt Brug. Blant de Testamenter, hvis Oprettelse kand Nytte.
paa alle Tider være nyttig og for Staten i visse Maader fordeelag¬
tig, og som i den Henseende synes at burde have et Fortrin for¬
andre Slags Testamenter (§. 10.). Med mindre Tiderne og
Omstændighederne undertiden maae give det Slags Testamenter
Fortrinnet, som ere opregnede (§. 9.). Deriblant siger jeg, ere de,
hvorved Hospitaler stiftes eller forøges, eller Capitaler udsættes
til Beste for fattige Enker, faderløse Børn, eller andre fattige og
nødlidende Personer (§. 1I.) saadanne, hvorved de Statens Lem¬
mer hielpes, som ikke ere i Stand til selv at forhverve deres Brød,
eller at tiene Staten, og altsaa maatte ellers allene være til Byr¬
de. Ved de Testamenter, som sigte til almindelige Cassers Op¬
rettelse til Hielp for saadanne, som ere forulykkede ved Jldebrand,
Vands Baade, Skibbrud, o. s. v. (§. 12.) tages de under Ar¬
mene, som for en Tiid behøve Hielp, og derved kand sættes i
Stand til igien at være Staten til Tieneste. Ved Tugt= og Ar¬
beids=Huuses Oprettelse (§. 13) befries Staten for at foruroe¬
liges af onde og unyttige Mennisker, som ere ikkun andre Statens
