116
Lemmer til Skade og Uleylighed, i steden for at være dem til
Nytte. Ved Præmiers eller Beiønningers Uddeeling for
dem, som i en og anden nyttig Videnskab viise en besynderlig
Fliid og Duelighed frem for andre (§. 14.) opmuntres de Gode
til at dyrke Videnskaberne med des større Fliid, hvilket kand ge¬
raade Staten til særdeeles Fordeel. Ved et almindeligt Bog¬
trykkeries Indretning (§. 15) kunde Videnskabernes Frem¬
vext befordres, og mange gode Skrifter reddes fra Undergang.
Og monne det ikke altsaa kunde have sin store Nytte at bestem¬
me, sine Midler ved Testamente til en eller anden af disse
Stiftelser og Indretninger? Ved de Testamenter, som bort¬
skienke Midlerne til fattige Pigers og Jomfruers Udstyr eller
Medgift, naar de komme i Egtestanden (§. 17.) befordres det Men¬
niskelige Kiøns Forplantelse og Folke=Mængdens Formeerelse ved
løvlige Egteskaber, hvorved altsaa saadanne Personer blive Sta¬
ten til Nytte. Men ved Skolers Stiftelse og Foranstaltninger
til Ungdommens tilbørlige Opdragelse og Underviisning i allehaande
nyttige Videnskaber, hvormed de efter deres adskillige Bestemmelse
kand i sin Tiid blive nyttige Lemmer i Staten (§. 18. 19. 20)
derved sigtes til Statens Forbedring og den almindelige Velfærds
Befordring. Og monne nu ikke denne sidste Post, naar den
legges paa Vægtskaal med alle de øvrige, skulde beholde Over¬
vægten, og befindes at være den allervigtigste, hvortil bemidlede
Folk kunde testamentere deres Midler efter deres Død? da Nytten
deraf er saa kiendelig, saa almindelig, og sigter til Statens Vel¬
færd at befæste ikke allene i den nærværende men og i den tilkom¬
mende Tiid.
