D¬
en gamle bemidlede Herr PATRICUS har beæret mig med en
Fortroelighed, som giør mig til een af hans beste Venner,
at han (uagtet sin egen Erfarenhed og Skarpsindighed)
sielde foretager sig noget vigtig, uden at høre min ringe Be¬
tænkning. Ved en Aften=Visite for kort Tiid siden, finder jeg ham i
usædvanlige dybe Tanker; jeg spørger om Aarsagen, og han svarer saaledes:
hierte Ven! jeg har engang i mine yngre Aar havt i Sinde at gifte mig; jeg
gik længe i Val, og havde mange at vælge i: Men, jeg veed ikke selv, hvil¬
ket Destin der holdt mig tilbage, jeg blev aldrig eens med mig selv, og følge¬
lig blev min Slutning saadan, som jeg siden efter har læst hos Gellert (det
gode Raad) vælg ingen, men bliv frie. Nu bag efter kand jeg ikke nægte,
at det jo høyt fortryder mig = = = her taug han. Jeg loe, og spurdte om
han nu over 60 Aar, sad i Giftermaals=Tanker? Ney! svarede han smilende,
saa daarlig ansee de mig vel ikke; Endskiønt mangen af min Alder vel har
