13.
Det beste Anslag, jeg veed at give, er dette: At Testator bortskienker
sine Midler, samtlige, eller den Deel deraf, han det almindelige Beste til¬
tænkt haver, til Staten, til en des Aarsag oprettet Rrigs=Fond eller
Cassa, og det under denne eeneste, men urykkelige, Clausul og Betingelse.
At for samme Midler skal, ved Ministerii Omhue og Foranstaltning, kiøbes
Actier i de sikkerste og fordeelagtigste udenlandske Handels=Compagnier, og
deri, saa længe Gud forunder Riget Fred, aldeles urørte blive bestaaende,
og Jnteressen til samme Brug oplegges og anvendes. Men naar Krig paa¬
kom Staten, da at være Statens Cassa hiemfalden, Staten til Forsvar, og
dens Undersaattere til Lindring i Krigens medførte Byrder og Paabud.
Eet eller tvende slige Testamenter vilde nu vel ikke giøre meget til en saa
almindelig tilsigtet (intenderet) Nytte; Og derfor var det fornødent Enten
at Anslaget fandt noget almindeligt bifald, thi da kunde deraf allene, helst
formedelst den oplagte og igien udsatte Jnteresse, med Tiden samles anseelige
Capitaler. Eller at det fandt noget Medhold af Regieringen, og bestoed vel
samme Rettelse derudi: At Regieringen paabød: at af alle Arve=Mid¬
ler, som ikke faldt i lige nedstigende eller opstigende Linie, skulde
en vis Andeel, eller visse pro Cento, forud erlegges og udtages til
denne Stiftelse og oprettede Rrigs=Fond; dog at der erlagtes
mindre af de Midler, som arvedes efter Lovens almindelig givne
Tilladelse, end af de Midler, som arvedes efter særdeles bevilgede
Lestementer, mindre af det, der arvedes af Slegtninger, end af
Fremmede.
Herved skeede intet, uden det, som er sædvanligt i adskillige andre Stæ¬
der og Stater, da de forbeholder sig en vis Andeel af de Arve=Midler, som
falder paa Side=Linierne, intet, uden det, som Regieringen i en hver Stat
