136
Medhold. At Ministerii Omhue strækker og fordeeler sig til samtlige Statens
Fornødenheder, og alt hvad som tiener til Stats=Legemets= Sundhed, og
Lemmernes retteste Tarv og Forholdelse. Da er det jo rettere, at den der
ved efterladte Midler, søger Statens Beste, overdrager dem til Staten, og
retteste Fordeelelse for samtlige dens Lemmer og dette skeer ved dette Anslag,
naar man, som venteligt, ponerer: at Skatterne under paakommende Krig
paa beste og billigste vorder fordeelte) end at han vil hielpe Staten i en eller
anden Post og afhielpe een eller anden dens Mangel og Fornødenhed. Siden
Ministerii Plan, siden den Omhue for samtlige Statens Fornødenheder,
siden den rettrufne Forholdelse i alt, hvad som henhører til Statens Forfat¬
telse ved sæadanne foretagende dog i nogen Maade kand forrykkes, og settes
i et Slags Uorden.
Vel er det nu saa: At den heele Stats=Forfatning aldrig settes og min¬
dre holdes kand i saa fuldkommen en Stand og Orden, at der jo alletider her
og der bliver noget at hielpe og bøde paa. Men for først maae man agte.
At de Brek og Mangeler, som i en eller anden Deel findes kand, afhielpes
rettere ved en eller anden Gavmildhed, som skeete for en Gang, og paa nær¬
værende Tiid, da Brøsten befindes, end først efter forefaldende Dødsfald,
og da ved bestandige Stiftelser. (Men forunderligt, at faae faae Mennesker
vil unde sig selv den Glæde, som der er i at giøre Got og udstedde Velgiernin¬
ger, og at saa faae i Live kand slippe noget af deres endog største Overflødig¬
hed, skiønt den i Døden ikkun foraarsager dem Uroe og Bekymring, hvor
de nu helst skal lade, hvad de ikke længere kand beholde). Dernest, negtes det
ingenlunde, ved det at Fortrinnet tilkiendes dette Anslag, at de Testatores jo
giøre vel, som raader Boed paa de særdeles Mangeler, som et eller andet
Sted forefindes kand.
