137
Og som dette Anslag saaledes har den besynderlige Fordeel, at det kom¬
mer heele Staten til Hielp, og at Hielpen fordeeles paa retteste muelige
Maade for samtlige dens Lemmer, saa har det og 2) denne besynderlige
Fordeel At det kommer Staten til Hielp i dens meest trængende Omstændig¬
heder. Den, der hielper i Nød, hedder det med rette, hielper to Gange. Og
hvad større Nød for en Stat, end den, Krigen medfører? Af alle Landepla¬
ger er Krigen, den Menniskene selv anstifter, den haardeste, thi den samler og
medfører de øvrige. J sær fordrer Krigen større og usædvanlige Afgifter, og
gjør dog Jndbyggerne tillige uformuende til at bære den sædvanlige Afgifts¬
byrde, i det den formindsker Næring og Næringsbrugeres Antal, og giør Af¬
setningen mindre paa alle de Ting, som ikke ere aldeles uomgængelige tilLivets
Ophold, eller til Krigen selv. Ved Krigens medførte usædvanlige Skatter,
udsettes mange Statens Jndbyggere af Tilstand og Formue, deres Næ¬
ring at fortsette, og derved falder Byrden desto tyngere, og til sidst utaalelig
paa de andre. Under alle andre Lande=Plager kand endda ventes og erholdes
Undsetning fra egne Medborgere, ja fra andre Stater. Krigen derimod,
som den giør egne Medborgere uformuende til at hielpe, saa hindrer og afhol¬
der den øfte Fremmedes Hielp og Undsetning. Jngen Hielp kand derfore
være nødvendigere, eller komme beleyligere, end under de høyst trængende Om¬
stændigheder, som Krigen medfører. Og kunde man ved dette Anslag, naar
det enten fandt noget almindeligt bifald, eller det omtalte Medhold fra Regie¬
ringen, ikke alleene vente den Fordeel, at Krigen og dens Byrder derved
kunde bæres og udholdes, men at den end og afværges og forebygges kunde,
siden den Krigende bespørger sig ligesaa vel om sin Fiendes Formue og
Finance=Væsen, som om hans Krigsmagt og dens Forfatning.
UIl. Pel.
