140.
agtige Næring=Arters Opkomst. Hans saa store Gavmildhed, hans saa
anseelige forundte Forstrekninger; samt tilstaaede Friheder og Fordeele, nu
til en, og nu til en anden Nærings=Art vidner, som mig synes upaatvivlelig
nok, at faae eller ingen Nærings=Arter staaer tilbage hos os alleene, eller
fornemmelig, af Mangel paa Tilskud; men at de, som med Rette kand siges
at staae tilbage, og endnu ikke at være bragte til det rette Maal, maae staae
tilbage formedelst anden Hindringer. At der til større Handel, udfordres
større Capitaler, falder strax enhver i Tanke, men derfor maae man ikke
tænke, med Vished at kunde slutte, at større Capitaler i Staten, ja end
ikke større Tilskud, vilde tilveye bringe større og fordeelagtigere Handel.
Ney! der kand ligge mange andre, og for dem, der saa løselig overseer Sa¬
gen, heel skiulte og forborgene Hindringer i Veyen. (Disse er det, at de
Klarsynede skulde opdage, og den, som har Styrke og Kræfter dertil, søge,
saa vidt giørligt og tienligt, at bortrydde). See! dette er Aarsagen, hvor¬
fore jeg ikke foreslaaer, disse til Krigen afsatte Capitaler i Staten selv at ud¬
settes, siden jeg holder for, at uden dem vil vore Nærings=Arter komme til
samme fordeelagtige Drift, som med dem, i mindste maatte jeg forefinde
Levemaaden og Tænkemaaden af en gandske anden Beskaffenhed, end den
nærværende, forinden jeg kunde tilraade dette. Var end een eller fleere Tøn¬
der Guld indbragte til, eller sparede og indeholdte i Dannemark for en Tiid¬
lang, for 30 4 40 Aar siden, saa tænker jeg dog, at vore Vilkor des uag
tet nu vare de samme, og vor Handel og Nærings=Arter i samme Stand,
som nu. Jndbyggerne af tvende saadanne Riger, som disse, faaer nok For¬
mue til deres Nærings=Arters behørige Fortsettelse, naar Lænkemaade,
