152
At gamle tro Tiennere eller Tiennerinder, der længe havde tient paa eet
Sted, maatte til nogen Opmuntring, for sig selv og andre, finde og nyde
nogen Forfremmelse til en liden Boehave for dem selv.
At de Søefarende Matrosers efterladte fattige Enker og Faderløse
Børn, allevegne i Landet maatte nyde nogen Tilskud, for at reddes fra den
yderste Armod.
Og at ey allene store Krigs=Helte, der enten til Lands eller Vands
havde ladet see et tapper Mod og snild Overleggelse, maatte blive aflagde
efter Fortieneste, men endog deres Underhavende Gemeene, enten gamle eller
læmmelæstede og skrøbelige trængende Arbeydere og Strids=Mænd, kunde fri¬
tages for længere at bevidne det mindre anstændige, end sandfærdige Ordsprog¬
En ung Soldat en gammel Betlere.
Hvo der og endelig tilsidst endnu vilde bekoste os ved sit Lestamente faa¬
dan Indretning og Anstalt, at paa alle Egne, i sær ved Belterne, ved Hav¬
Sider og andre Landets Ud=Sider, en retskaffen dertil beqvem og tilforlade¬
lig Mand blev belønnet for, ved hannem tillagde tilstrækkelig Assistence og
Myndighed, at kunde anholde, ja at skulle lade fatte og fængsle deslige Folk,
der lyses om i Aviserne, som nu ere forløbne deres Herrer og Hosbonder og
haver bestiaalet dem eller andre, ere deserterede fra Armeen, haver gjort no¬
gen Ulykke, ja vel ogsaa ere udbrudte af noget Fængsel; thi, hvad Gavn
har Landet deraf, det settes i Aviserne, der ere saadanne Folk paa Flugten,
naar ingen bekymrer sig videre derom; Aviserne løbes igiennem i en Hast og
sendes videre, man tvivler vel siden om een eller anden, men sandser ikke deres
beskrevne Statur, Anseelse, Klæder eller andre Kiende=Tegn. Saa lidet,
som nu nogen vil angribe, fastholde og til Justitzen levere saadanne Folk,
