15.
naar de ikke er forvisset om, de samme der at imodtages uden Fortrædelighed,
og til behørig Afstraffelse giemmes med nye anbefalet Alvorlighed, saa langt
mindre vil nogen usikker og med Hassard give sig af med de dennem, skiønt for¬
dægtig forekommende, naar de ey fri og ordentlig kand have og beholde Avi¬
serne og andre fornødne Efterretninger derom, og tillige baade dertil have sær
befaling og Myndighed, saa og derfor kand vente nogen convenabel aarlig
Belønning, eller, efter visse Aars Troeskab, desto tilforladeligere Forfrem¬
melse til nogen bedre Tienneste. Deres Opsigt da og kunde medføre, uden
lang Betænkning eller længere grundet Frygt, at faae de stærke Land=Strygere
strax i Arbeyde med Spade og Trille=Baare, ved en Grøft, Steenbroe,
Vey eller Dige, til de lovede, aldrig meere at komme, hvis de ey i Tugt,
og Rasp=Huse for Livs=Tiid vilde sættes ved deres Vingebeen; Og ligele¬
des medføre, at sætte de nærværende Fattige, som dermed vare tiente, eller
andre omløbende Qvinder, under Huse=Lye i Arbeyde, med Uld at karte,
blende og spinde, eller med Hør og Hamp at tilrette giøre, spinde, vinde og
tvinde, med Strømper, Vanter, Huer og Trøyer at knytte, binde og strik¬
ke, eller hvorved Folk betimelig kunde afskrekkes fra Ladhed, Lediggang og
andres Overløb, ved enten at see dem bragt til billig Arbeyd og Orden, eller
at tilveyebringe de dextil modtvillige, den fornødne Ave og Revselse.
Hvor snart skulde ey de omstrygende Flokke forlade og skye den Egn,
for hvilken Sunde eller Syge havde gjort en saa fordeelagtig,
Kongelig allernaadigst confirmeret Stiftelse, om fri Bekostning af
sine Midler af alt, hvad dertil eragtedes fornøden. Kunde vel
noget optænkes bedre og sættes lættere i Værk, ved mindre Capital
til Statens Fornøyelse og Nytte? Hvor megen Fylderie, Ustyr,
IVIII. Deel.
