162
ter gaaer noget over Halvdeelen af den første skienkte heele Fond; da der igien
aftages ligesaa stor Capital af den, som den første staaende Capital, af hvis
Renter skeer anden Udbytning til bestemte Ting eller Personer, og den øvri¬
ge Deel, som altid bliver meere end halve Parten, atter igien bliver
en anden voxende Capital og s. f. f. efter følgende Opsats, Ex. gr.,
der kand testamenteres bort Gaard og Gods som kand være 25000 Rix¬
daler Værd, eller vis aarlig i fri Beholdning kand indbringe Renten af
25000 Rixdaler, naar da første heele skienkte Fonds første Aars Renter er
(4 pro Cento) 1000 Rdlr., saa halveres disse 1000 Rdlr og deraf bliver 500
Rdlr til aarlig Udbytning og 500 Rdlr. at udsette paa Renter til første vo¬
xende Capital.
5.) Disse første staaende 500 Kdlr. kand aarligen udbyttes, strax efter
Testators Død efter hans Villie til 5 Personer, hvoraf hver Person nyder til
hver Omslag 100 Rdlr. aarlig (minder 4 Rdlr, som bliver Directeurens Løn)
eller til 10 Personer, da enhver faaer Aarlig kun 50 Rdlr. (minder 2 Rdlr,
som er Directeurens Løn).
6) Disse andre staaende 5o0 Rolr besørges Aarigen paa Rente
efter Tidernes Omstændighed for 4, 41, 5. pro Cento og den Rente, de Aar¬
ligen kaster af sig, aarligen adderes med hvad meere, der efter Tidernes for¬
anderlige Omstændigheder kand nydes af den bortskienkte Gaard og Gods,
end besagte 1000 Rolr, som allene er kun ansat for 4 pro Cento aarlig; da
man vel stundom, ja ofte kand naae langt over 4 pro Cento af Gaard, Gods,
Møller og Tiender &c. Dette legges alt til den voxende Capital, paa det den
des hastigere kand fremvoxe.
7) Men vi vil kun fremstille en Plan paa 500 Rdlr., hvordan den i egne
Renter gaaer frem, til den kand give af sig en anden staaende Capital til
Udbytning.
