113
legge noget til deres Ophold &c. &c. Og hvad andre fleere gode Hensigter,
Staten til Nytte, Testatores kand have, see! hvad det nu er, de vil have deres
Gave med sin Fremvext skal bruges til og anvendes paa, da bør Directeuren
altid see der hen, at Testators Ønske kand skee og helligen der over holde, saa
at det, eller noget af det, ikke bliver henvendt til anden Brug, saa længe der
er nogen eller noget tilbage uhiulpen, af dem eller det, som Testator i sit Te¬
stamente har sigtet paa at giøre vel imod.
2) Thi saa længe nogen bemidlet Mand staar i Frygt for, at hans Ga¬
ve (den Gud giver ham i Sinde til en eller anden Gudelig og for Statens
Lemmer nyttig Brud at vilde bortskienke) skal med Tiden, efter Efterslægtens
Gotbefindende, blive i nogen Maade forrykket, eller til andet, end hvad han
har vildet, blive henvendt, under det Paaskud af Efterslægten, at Testator
eyede ey længere sine Midler, Formue og jordiske gode Ting, end medens han
levede, og altsaa ey heller længere raader over dem; men efter sin Død maae
give Plads for andre, at raade og disponere derover. Under saadan Frygt
skienker og testamenterer faae ikke gierne noget bort, men lader det heller efter
sin Død gaae i Arv og Skifte til hvem det kand tilkomme: Og denne Frygt
er en stor Hinder for mange gode Stiftelser.
3) Men naar Testators Ønske bliver fulgt saa længe, til alle og alt,
som Testator har sigtet til at giøre vel imod, bliver forseet og betænkt, da er
det billigt og ret, herefter at overdrage til Directionens Gotbefindende, hvem
eller hvad den anseer nyttigst at anvende de opvoxende Capitalers Renter paa.
V. Regul. At Testators Øye er ligesaa fast henvendt til Armods og
Trangs Afvendelse, som til de Armes og Trængendes Nød at lette, eller de
Arme i deres Armod at underholde.
Obf. I. Her maae vises hvem og hvad man tør raade Testator, først og
fornemmelig at pagtenke, naar Gud, som har givet ham Evne, giver ham
