26
gang skal høre Hospitaler til NV. uden hvad de lønlig i Forveyen kand stiæle ud)
dette setter dem udaf et stræbsom, men tvertimod ind i et ørkesløs og dovent
Væsen, kort sagt: de ere der arme og bliver arme se.) Er der neppe nogen
Arm eller Syg, at han jo skal kunde finde fornød n PPleye enten hos sine Ven¬
ner eller andre, naar han kun aarlig har et got Tistød af gudelige Stiftelser,
det er en Sag man aldrig tør paatvivle. Man kand endog faae af saadanne
Personer, i steden for Tiggere, nyttige Arbeydere, ja Borgere for Staten!
allene at slige dog i mindste skulde forhindes til at have deres Opholdsted i deres
Cirkel, d. e i det Stift, Herret, Sogn, Gods, og Stavn, hvor de ere
føde og som de høre til og hvor Stiftelsen er, paa det at det kunde ogsaa sees,
om de opføre sig anstændig og skikkelig, eller om Pensionisten slaaer sig til Lider¬
lighed, Drukkenskab, Tiggerie og saaledes skammeligen forøder, hvad Hielp
han af Staten bekommer; hvorover han bør, hvor han sig opholder, nøye
paasees og efter Forseelsens Beskaffenhed, første Gang straffes paa sin Pension,
og hielper det ikke, da som et skadeligt og forargeligt Lem, miste sin Pension,
og uden al Naade kastes under god Opsigt i Tugt= og Arbeyds=Huuse.
(k) Ved en Pensionistes dødelige Afgang, burde Pensionen ikke at rykkes
reent fra hans Enke og Børn, om han er gift og har Børn, eller fra Man¬
den, om Konen har været Pensionist: Men Directionen at lade den over¬
blevne Egtefælle nyde og beholde den afdødes Pension, medens den lever og
efter den længst levendes Død, deraf Børnene, som Directionen eragter vær¬
digst dertil og kunde ansees slig Hielp at behøve Thi man trænger ikke saa hart,
efter gjorte Forslag og Indretning, i Stiftelsen igien at indrykke nogen saadan
engang udgaaende Pension, saasom den voxende Capital har alletider sligt
at ersette.
7) En anden faaer i sinde at giøre vel imod fattige Adelige Frøkener,
med den skulde det ligeledes i visse Maader, dog efter deres Stand og Familie,
