184
§. 2. Er det da Staten tienligere, at en bemidlet Mand, der ikke har
Livs=Arvinger, skienker sine Midler bort ved Testamente til een af sine Paa¬
rørende, der enten er rigere end han, eller lige saa riig, eller har dem ikke nø¬
dig, eller har lige saa mange Livs=Arvinger, som han, eller til, een af sine
Venner af lige Omstændigheder, eller og at han indsætter Fattige eller Fattig¬
Huse, Skoler, Kirker og deres Betientere deri til sine Arvinger? Dersom
det geraader Staten til større Lyksalighed i Fremtiden, at een eneste Familie
eller Person, der endda ikke har det nødig, heller bliver hiulpen end mange
trængende, som ellers ikke kand hielpe sig selv, men ved saadan Understøttelse
blive til Nytte for Staten. Dersom Giveren indlegger sig større Høyagtelse
hos Efterkommerne, ved at giøre den Rige rigere, og kand skee den Overdaadige
endnu meere overdaadig, end ved at understøtte Fattige og fattige Børn, der
hver Dag siden skal være levende Beviser paa hans Godgiørenhed, dersom
det er bedre at spilde Arbeyde og Opvartning paa et Træe, der for Tørhed,
aldrig kand bære Frugt, end med Fornøyelse vende den an paa et andet, der
har øyensynlige Tegn til Frugtbarhed, og i Fremtiden vil bære meere end 100
fold, da tilstaaer jeg, at Fordeelen i første Tilfælde er af større Vigtighed,
end i det sidste. Men er Staten, Givere og Annammere, bedre tient med det
sidste end det første, bliver billig det og best.
§. 3. Men siden det er Staten tienligere og en bemidlet Mand der ikke har
Livs=Arvinger, anstændigere, at udvælge Fattige og Fattige=Huuse, Skoler,
Kirker og deres Betientere til sine Arvinger, end rige og utrængende Venner
og Paarørende, hos hvilke intet, uden hver Dags Haab om Døden, giør
hans Liv behageligt, enten befordres da den almindelige Velfært meere derved,
at han indsætter Fattige og Fattige=Huse til sine Arvinger, eller at han heller
udseer Skoler, Kirker og deres Betientere dertil? Dersom Staten ingen An¬
