181
der da ingen anden Vey til-Lyksalighed for alle enkelte Personer, end Dydens,
saa bliver der heller ingen anden for de enkelte Selskaber, og bliver ingen
anden for disse, saa bliver ikke heller for den hele Stat. Dyden maae alt¬
saa være Hoved=Hensigten af alle Staters Forfatning, og det, hvorfor de
meest bør sørge og bringe til Øvelse. Virturi omna parent.
§. 2) Men til at høste den rette Frugt af denne indvortes Lyksalighed,
udfordres og en udvortes, og denne bestaaer i Statens Magt. En Stat har
ikke Magt uden efter sin Folkemængde og Rigdom: jo større Tallet af disse er,
jo større er og dens Magt. Folkemængdens idelige Formeerelse og tillige med
dens Rigdommes Tiltagelse, bliver altsaa de Ting, der giør en Stat større og
større i Magt, og dens udvortes Lyksalighed.
§. 3) Her har vi da Hensigten af det beste Anslag, og det, som giør meest
til den almindelige Velfært, nu maae vi og umage os lidet med at oplede de
Midler, hvorved en bemidlet Mand let kand opnaae denne sin Hensigt, og
fremme Statens Gavn.
§. 4) Dyden er en Færdighed i at giøre efter Naturens Lov. Den, som
skal giøre efter en Lov, maae nødvendig have en Kundskab derom, han maae
først vide, hvad den er, og hvad for Pligter den forbinder ham til, førend
han kand indrette sin Giøren og Laden derefter, iagttage sine Pligter, og komme
til Færdighed i deres Øvelse. Kundskab forhverves ved Undervisning, egen
Betragtning og Øvelse. Jo før det menneskelige Gemyt er beqvemt til at tage
imod den første, jo snarere bliver det og til de sidste, men nu lærer Erfarenhed,
at det ikke bliver ret mange Aar gammelt i Verden, førend det allerede er skik¬
ket til smaae Undervisninger, og da bliver det den rette Tid til at begynde med
Jndplantelsen af de rette Begreber om Godt og Ondt, og med Opmuntringer
til ligesaa ivrig at elske og efterfølge det første som til at hade og forfølge det sidste.
