206
forhverve Staten nye Rigdomme, nye Magt og Anseelse. Kort: Handelen
er Siælen i Stats=Legemet, og det, dernest Dyden skal give det sit rette Liv,
og ved bestandig at igiennemløbe og fordeele sig i alle Aarer, sætte det i bestan¬
dig Bevægelse, og holde det ved Magt i bestandig Sundhed. Der bliver alt¬
saa intet tilovers, der har den Magt, som Handel, til at giøre baade Folk og
Rigdom saa mangfoldig, og derfor gives ikke heller nogen Ting, der meere
befordrer Staternes Magt, der giør deres udvortes Lyksalighed.
§. 12.) Der fattes os da intet mere, end at undersøge, ved hvilke
Midler Handelen kommer snarest paa Been, og hver Mand opvækkes til at
giøre dertil saa meget, han kand, og da skal andre Folkes Erfarenhed, be¬
kræftet endog allerede ved vox egen, kunde vise os, at ingen Drive=Fiædre
har større Kraft til at sætte Handelen ret i Gang, end Priser og Belønnin¬
ger. Det er disse, der driver Tankerne til at løbe omkring i alle Hoveder,
ligesom Hænderne i alle Slags Arbeide: det er disse, der bringer de Ting,
de Efterretninger og de Videnskaber tilveye, som man før ikke have tænkt.
det er disse, der bringer den for en Stat saa umistelige Striid tilveye om at
være den første og den fornemste, den første i at giøre det Beste, og den for¬
nemste i at sætte i Verk. Disse Opfindelser og Bestræbelser, disse Prøver
og Jverksættelser driver Handelen alt Skrit for Skrit frem, indtil den til sidst
kommer i sit fulde Løb. Saadan gik og gaaer det endnu med Engelland, og
hvo tør sige, at det ikke kand giøre ligesaa med Dannemark, endskiønt det
hos os er kun nys begyndt? Priser og Belønninger i alle Handelens Dele
bliver da de sundeste Midler, jeg veed at foreslaae bemidlede Folk, fornem¬
melig dem, der ikke har Livs=Arvinger, til Handelens desto større og snarere
Opkomst i det Land, som de frem for alle andre, er det meste skyldige.
§. 13) Af saadanne Priser og Belønninger skulde efter min ringe
Jndsigt disse være de fornemste:
