216
Hvad er det som meest tryk¬
Men da her kun egentligen spørges om:
ker Borger=Standens Næring i de smaa Kiøbstæder, saa gaa vi til Sa¬
gen selv. Og siden vi da ikke vel kand tænke, at Gud, som vil at alle Men¬
nisker skal være saa lyksalig paa Jorden som muelig, kand have sadt Menniske¬
nes Formeerelse og Lyksalighed, inden saa snevre Grendser, som de endnu fin¬
des i vore smaae Kiøbstæder, saa faar pi atslede det op iblant disse Byers
Politiske Forfatninger og herskende Sæder, og da vil vi uden Tvivl finde, at
de trykkes i deres Næring
I) Naar Brænde og Tørv, og alle de Levnets=Midler som in¬
gen Mennisker kand undvære, blive Aar fra Aar dyrere: For, saa kand
ingen Haandverks mand, enten forarheyde eller sælge sine Vare for den Priis,
som fremmede Lande kand, og saa fylder Kræmmerne deres Kramboder fulde
af alle Slags fremmede forarbeydede Vare, følgelig standser Byernes Arbeyd,
Afsætning og Næring.
Og da nu denne Dyrhed paa Levnets=Midler ikke vel kand komme af an¬
det, (Misvext undtagen) end at Jorddyrkerne ikke staa i Proportion og For¬
hold med dem som behøve Jordens Frugter, saa maa denne uliige Forhold og
Mangel paa Jorddyrkere, enten reise sig af en hemmelig og landfordervelig Hin¬
dring, som afholder Almuen paa Landet fra Egteskab, eller og at de fine og
skiønne Kunster maa være blevne saa mange, at de drage Hænderne fra Jord¬
dyrkningen til sig, saa at den ikke kand behandles som den skulde.
Men seer vi nu her med det samme, hvorledes derpaa best kand raa¬
des Boed, saa tenker jeg, at alt det som hindrer Folke=Formeerelsen i Landet
maa paa det allernøyeste udforskes og absolute hæves Og det hæves, blant
meere andet, mueligen og fornemmeligen, deels ved at deele de store Bønder¬
Gaarde i to og i tre Gaarder, og deels ved, at opmuntre Jorddyrkningen. Og da
intet af alt det jeg enten kand optenke eller udfinde, opmuntrer meere, end at
giøre Jorddyrkerne vis paa, at de og deres kand nyde en anstændig Under¬
holdning af deres Sveed og Arbeyd, saa er der og heller intet som jeg veed meere at
recommendere. Dernest saa maatte de skiønne Kunster og for alting ikke dyr¬
kes for tillig eller for flittig; Og det er førend Folke=Mængden var bleven saa
stor i Landet, at den havde sadt Jorddyrkningen i saadan Flor og Gang, at
Menniskene kunde have alt det som hører til deres nødvendige Underholdning
