219
forbedre sin Jørddyrkning, saa hindrer den og Borgeren, og fornemmelig
den nye Begyndere at fortsette sin Haandtering og Næring. vid Oecon.
Lank. Part. 8. Pag. 85,
nit
Og al det Raad, somjes veed hermyd, derer fremlagt i semme Par¬
Pag. 88 nemlig At Regenten laante Penge af sine Undersaatter, for saa¬
dan en pro Cent, som Penge da var til fals for, og tilkiøbte sig, Tiid efter
anden, alle Banqve og Assurance Actier, hvor der er stor pro Cent, at vinde,
og lod saa siden ved beleilige Tider kundgiøre, at de, som ikke vilde nøyes
med en heel eller halv pro Cent. mindre, havde at melde sig, for at faae deres
1151
henge udbetalte.
For det
6) Saa trykkes den, naar Folkeløn og Dagløn er høv, Og den
bliver høy, naar der er Mangel paa Mennisker. Saa, ihvor vi ender og
vender os, saa see vi, at det er alt om Mennisker at giøre.
Ansaa er der ingeneanden Begd, end at søge 8okers Formerse I de
nedrigste Stænder: For, hvor Menniskene blive mange, der faaer og der
vil den eene heller grbeide end den anden, for at faae sin Underholdning, og
saa maa Folkeløn og Dagløn endelig falde.
For det
7) Saa trykkes den, naar Borgerskab, Haandverks=Lautz,
Mester=Stykker, Trolovelse og Bryllups=Bekostninger &c. ere saa
store, at de holde unge Folk i mange og lange Tider fra, at kunde sette Boe¬
og arbeyde for sig selv.
Og herpaa at raade Boed, udfordres go de Politiske Forfatninger og
Anordninger, som efterleves og virkeligen rydde disse Hindringer af Veyen
og befordre Populationen: For, ligesom de store Stæder ikke reyse sig af sig
selv, til den Høyde eller Storhed som de have, men forhielpes dertil ved Po¬
