J¬
eg tvivler ikke paa, at de retsindige Patrioter, som har fremlagt
dette Spørsmaal til Besvarelse, forstaaer ved de smaae Kiøbstæ¬
der allene de smaae Kiøbstæder i Dannemark og Norge og i an¬
dre Hans Majestæts Provintzer og Lande. Disse er det jo al¬
lene, hvorpaa deres Omsorg sigter, og hvilkes Forbedring de allene
har for Øyne. Var Spørsmaalet meere almindelig, saa var Besvarelsen
for os og mindre nyttig. Jeg har derfor ey heller søgt at besvare det saaledes,
at det passer sig paa alle smaae Kiøbstæder i Almindelighed. Hvad er det, som
meest trykker Borger=Standens Næring i de smaae Kiøbstæder i Dannemark,
og hvorledes kand derpaa best raades Boed? Det er det allene hvorpaa jeg
har mit Øyemeed, hvor om jeg her meddeeler mine ringe Tanker og hvilket jeg
har den Ære at fremlegge til nøyere Eftertanke.
Det er en almindelig Klage, som vi hører i vores Kiøbstæder, at Leve¬
brødet er slet og at der er ingen Næring. Hvor man kommer, saa priser de
i disse Stykker de gamle Tider, ophøyer dem og nedsetter derimod de nye. J
forrige Tider, siger de, kunde vi forskrive saa og saa mange Vare og afsette det
altsammen, men nu er det langt anderledes. Da kunde vi fortiene meere i et
Aar endnu i mange. Da var der Penger i Landet og da kunde Kiøbmændene
og Haandverks=Folk leve. Da kunde een sette sig ned, begynde med lit og
oparbeide sig til en stor Mand. Da havde vi Capitalister i Byen, men hvad
er de nu. Nu har vi suurt nok i at fortiene det nødvendige, og hvad Forældere
haver efterladt, det bliver nu af Børnene fortæret. Omendskiønt disse Klager
