225
er et mindre Malum, som er udvalgt for at forebygge et større? Da alting
i vores Tider stiger; da alting bliver dyrere, da Verden bliver vittigere og
mange nye Anstalter og Forbedringer til Landets Sikkerhed, Velmagt og
Velstand maae være, saa er det ogsaa nødvendig, at Regieringen maae have
mange meere Udgifter. Naar nu de sædvanlige, ikke er tilstrækkelig, saa maae
jo extra Skatter, heller de sædvanlige Skatters Forhøyelse giøre det got. Var
det nu bedre at Skatterne i hele Landet blev forhøyet, end at Consumptionen blev
ved i Kiøbstæderne? Jeg meener ney. Ved Consumptionen stiger allene det,
som vi i Kiøbstæderne behøve til vores Livs Ophold, men naar Skatterne i
hele Landet blev forhøyet, saa maatte ogsaa Landmanden og alle som produ¬
cerer noget, ophøye deres Vare og Producter, og derved maatte nødvendig stige
ikke allene det, som vi behøver til vores Føde, men ogsaa det, hvormed vi hand¬
ler og hvoraf vi skal have vores meeste Næring.
Var det muelig i disse Tider, at Sikkerhed, Velmagt og Overflødighed,
kunde finde Sted i Landet ved mindre Udgifter, saa tilstaaer jeg gierne, at
det var bedre og en stor Lindring for fattige Folk, naar Consumptionen blev
ophævet. Thi disse trykkes derved. De Rige, de Velholdene, de som har
Handtering og nogenledes Næring, for dem er det ingen tung Byrde og det
var dem let, naar de vilde, at spare i andre Ting saa meget, som de giver
aarlig i Consumption.
De mange Forbuder skal, som vores Patrioter siger, ogsaa være Skyld
til Kiøbstædernes Trang. Dette er langt fra ikke sandt, naar man siger det
saa slet hen. Man maae nødvendig bestemme visse Omstændigheder, un¬
der hvilke Forbuder alleene ere skadelige. Vores Forbuder ere i og for sig
selv, en meget prisværdig Indretning. Vores Allernaadigste Konge formin¬
drer derved hans egne Intrader, og om saa meget meere viser han dermed
hans store Kiærlighed og troe Omsorg for alle hans Undersaatter. Han
viser derudi sine vise Jndsigter og rette Omhue, at befordre Landets Flor og
Velstand. De ere nødvendige i disse Tider, vil vi ellers haabe nogen For¬
bedring, nogen Flor i Landet. Da efter vores Kiøbmænds egen Sigende
alle udenlandske Vare altid meer og meer stiger og bliver dyrere; og da de
med vores sædvanlige Lands=Producter, ikke nær kand fortiene saa meget, som
i forrige Tider, saa blev vores Tilstand jo altid verre og vi blev jo efterhaan¬
den gandske ødelagt, dersom en viis Regiering ikke sørgede derfor, at vi kunde
undvære de fremmede Vare, og gjorde saadanne Anstalter, hvor ved vi blev
tilholdt, selv at producere fornødne Ting
lt dette kand ikke opnaaes uden
2
VIII. Deel.
