229
Forstandige og Jndseende derved bragt paa andre Tanker, og de kunde igien
oplyse andre, hos hvilke de havde Auctoritet og Adgang.
Men det vilde dog gaae alt for langsom og hos mange være gandske uden
Virkning, dersom det allene skulde blive derved. Det er ikke saa let at betage den ge¬
meene Mand sine forudfattede Meeninger. Bedre var det, naar Kiøbstæderne blev
befalet at have Øyesyn med den forbudene Handel, og naar de blev nødt til at ar¬
beyde tillige med de forordnede Betientere, at undertrykke den samme. Det kunde
nogenledes skee paa følgende Maader: der skulde i hver Kiøbstæd af dens meest
anseeligste og fornuftigste Handelsmænd udvelges 4, 8. eller fleere eedsvorne
Mænd, efter Byens Størrelse, som kunde kaldes Byens Opsynsmænd. Disse
skulde have Opsigt over Byens Commeree=Sager, det skulde dem paalegges at
søge at forfremme det, hvorved Handel og Næring kunde tiltage, og bortskaffe
det som er derimod. De skulde giøre Forestillinger over Byens Trang og
Byens Forbedring til det Høypriselige Genekal Oeconomie= og Commerce=Col¬
legio, og være behielpelig til at i verksette og befordre de af Collegierne til Lan¬
dets Floer og Velfært udgivne Ordre og befalinger. Og derfor skulde dem
ogsaa befales at see til, at den forbudne Handel, der er Kiøbstæderne saa skade¬
lig, kunde undertrykkes. De skulde undertiden til den Ende, giøre smaae Rey¬
ser omkring Byen og forske efter, og Byen skulde ogsaa holde dem nogle smaae
Betientere som de kunde udsende og af hvilke de kunde have Assistence.
Og for
at giøre dem des villigere til disse Forretninger, skulde de have visse Æres Be¬
viisninger heller andre smaae Fordeele for andre Borgere forud. Det kand
ikke feyle, at jo en Deel af disse Mænd vilde anvende nogen Fliid herudi. Nogle
vilde giøre det, fordi de var overbeviist at det var deres Skyldighed og deres
Samvittighed udfordrede det af dem. Nogle fordi deres Jnteresse og egen Han¬
del befordredes derved, og endnu andre vilde giøre det af andre Aarsager. Der¬
ved blev mange som nu gaaer frie, opdaget og straffet og andre blev skrækket.
Jngen Bissekræmmer kunde saa være sig sikker, hvor han kom ogsaa midt i
Landet, hvor han var frie for Toldbetientere, maatte han befrygte at blive angi¬
ven, enten af en af disse Opsynsmænd, eller af andre, som stod med dem i Con¬
nection. Almuen blev bedre oplyst, de vilde ikke kaste saa stor Had og Foragt
paa Visiterer og Angivere, og være dem saa meget til Hinder, naar de saae, at saa
mange anseelige og retskaffene Mænd befattede sig der med. De vilde med Ti¬
den blive vandt til at være dem behielpelig, og det blev ikke saa almindelig holdt
for Synd og Skam, at anholde og angive de Forbuders Overtrædere. Det
