230
vilde hielpe meere end naar Kongen vilde sette dobbelte Betientere til dem som nu
er, og Landet vilde uden stor Bekostning erfare gode Virkninger deraf.
Handelen paa Landet med vores Lands=Producter, Landprang og
Forprang og alle Slags Borgerlig Handtering paa Landet, som naar Land¬
manden bliver rigere og trækker alting til sig, tager Overhaand, giør de smaae
Kiøbstæder stor Skade og Afbræk. Korn, fede Vare og det meeste som Bon¬
den selger, bliver opkiøbt. Der findes Folk paa mange Steder paa Landet,
som gjør dette og driver en sterk Handel dermed. Der findes andre, som til
Kiøbstædernes største Skade og Afbrek, brænder Brændeviin, og giør Malt,
brygger Øll og Miød og sender bort. Jsær er de smaae Øer som allevegne om¬
giver vores Provintzer, Kiøbstæders skadeligste Fiender. Deres Beboer dra¬
ger hele Landet omkring med deres Baade, kiøbe op og selger ud igien. Mange
af disse har Handelen, som de næste Kiøbstæder burde at have, de handler med
alleting og hvad man ikke kand faae i Kiøbstæderne, det kand man faae hos dem.
Hvad kand det da være anderledes end de tager til, og Kiøbstæderne tager af.
Det er ikke allene nok at de betager Kiøbstæderne Profiten af de Vare som de
selger og som dem med Ret tilhørte, men de skader dem ogsaa i mange andre
Henseende. Kiøbstæderne maae selge det som bliver dem tilovers at afsette, for
ringere Priis end de burde og end de tit kand vel vedstaae, fordi Landmanden
der ikke holder saa mange Folk, der ikke betaler Consumption, saa megen Skat
og Skyld og som har andet tillige at føde sig af, selger det derfor. Ved det
alting bliver opkiøbt paa Landet, saa er Kiøbmændene i Kløbstæder ogsaa nødt
til at giøre mange og lange Reyser paa Landet, hvorved megen Tid og Bekost¬
ning bliver anvendt og hvilket dog tit er forgieves. Der kommer ved disse Om¬
stændigheder kun lit til Byen, og hvad som kommer, det er meesten forhen be¬
stilt og opkiøbt, derover bliver Levnets=Middeler dyrere og knap at faae for
fattige Folk. Den Fortieneste som Kiøbstæds=Manden skulde have af Bonden,
der kommer til Byen og selger sine Vare og tage Vare med sig hiem igien,
falder ogsaa nesten bort.
Alt dette trykker de smaae Steder mangfoldig og giør deres Næring stor
Skade. Der burde derfor giøres tilstrækkelige Anstalter, hvorved dette kunde
hæves. Det skulde alvorligen forbydes, at ingen paa Landet maatte drive no¬
gen Slags Borgerlig Handtering. Jngen maatte brænde Brændeviin, giøre
Malt og brygge Øl og Miød, meere end han behøvede til sin egen Huushold¬
ning, og ikke paa nogen Maade drive Handel med slige Ting. Det skulde dem
allene tillades at viise deres Fliid og Stræbsomhed, og at søge deres Profit i at
