231
dyrke Jorden og at frembringe, forbedre og formeere vores raae Lands=Pro¬
ducter. Hvad de heraf vilde selge, skulde de bringe til Kiøbstæderne og de skulde
haardeligen straffes, som paa Landet kiøbte op, for der at handle og marchandere
dermed. Øvrigheds Personer skulde befales at have Øyesyn og nøye Agt her¬
paa og tilbørligen at straffe de som handlede derimod. Og i sær skulde de for¬
omtalte Opsynsmænd see til, at dette blev efterkommet og Kiøbstædernes For¬
deel herudi iagttaget. Da de fleeste af disse skulde være Handelsmænd, som
havde meest Fordeel deraf, naar Byen fik Næring, saa er jeg vis paa, at de
ogsaa vilde anvende al Fliid, for herudi at efterkomme deres Pligt, og allerbest
hindre denne Landhandel og det saa meget meere, da de allerfleeste er overbeviist
derom, og selv siger at det er Kiøbstædernes største Skade og det som trykker
dem meest. Da de store Stæder trækker det meeste af den udenrigs Handel
til sig, ogsaa best kand drive den samme, saa burde der at sees til, at de smaae
Kiøbstæder kunde voxe og tiltage ved den mellemrigs Handel.
Mangel af Credit skader ogsaa de smaae Kiøbstæder i deres Næring og
hindrer dem at de ikke kand voxe og tiltage. J forrige Tider, da der par frie
Handel, begyndte mange Kiøbmænd deres Handel med en simpel Borgerlig
Handtering, med at selge Øl og Brændeviin og deslige. Naar de havde for¬
tient noget hermed, saa forskrev de nogle Vare der var let at afsette, som de betalte
strax og ligesaa meget blev dem ikke tegnet paa Credit. Naar de nesten havde
soldt dem, kunde de sende Betalingen og saa blev dem endnu en større Qvan¬
titet betroet. Mange har paa den Maade begyndt med lit, med nesten slet intet
og oparbeydet sig til rige Folk. Men hvor rart et Exempel er saadan en ikke i
vores Tider. Naar de ogsaa nu, som i forrige Tider, i ligesaa stor Qvantitet,
kunde afsette deres Vare, saa kunde de dog ikke have den samme Fordeel deraf.
Een som nu vil begynde en Handel, der kand drives i Sikkerhed og med god
Samvittighed, maa have langt meere Penge i Hænder end den Tiid, da vores
Fabriker, Oplager og de meeste der handler en Gros i de store Stæder, giver
ingen Credit, men forlanger Penge, saa snart de udleverer deres Vare. De som
ikke har Pengene selv, maa laane dem og betale Renter til rette Tiid, enten de
afsetter deres Vare heller ikke. Det bliver dem herved langt vanskeligere at
komme frem og for mangen en der ingen Assistence har, umuelig at sette sig ned.
De som endeligen kommer saa vit, er nødt til at forskrive allene de almindelige Vare
som meest gaaer af og hvorudaf de snarest kand faae deres Penge igien. De
Vare som ikke saa tit forlanges, som ikke er til hver Mands Brug, finder man
sielden i de smaae Kiøbstæder, de maa søges i de store Stæder og de smaae
