232
Kiøbstæder har slet ingen Gevinst heraf. Havde Kiøbmændene i de smaae Kiøb¬
stæder Credit, saa havde de og meere Forlag, og kunde anskaffe sig endeel af disse
Vare og selge, uden at betale de store Kiøbstæder den Profit som de har deraf.
De kunde betale dem ligesaa meget derfør, som de nu faaer og dog tillige selv have
Fordeel derved, i det enhver, som nu maa hente disse Vare fra de store Kiøb¬
stæder, gierne betalte noget meere derfor, naar han selv kunde søge det ud, naar
han kunde faae det naar han vilde, uden videre Umage og Bekostning.
derved blev meget meere heraf afsadt og de store Kiøbstæder fik langt meere Af¬
brek. Saa længe vores Fabrikanter ikke bliver fleere og Mængden af Pro¬
ducter og Vare nøder dem ikke til at selge paa andre Conditioner end de nu
kand selge, saa er det nok intet at vente, at de godvilligen giver de smaae Stæ¬
der meere Credit end de nu giør; Saa længe Handelen i de smaae Kiøbstæder
er saa vanskelig og farlig, saa var det en Uretfærdighed og skadeligt, om man
vilde tvinge dem dertil. Men man kunde giøre de smaae Kiøbstæder dette got
paa andre Maader. Da Mangel af Credit, saavel som andre Ting, nu
hindrer mangen en, som kunde blive en duelig Kiøbmand og Borgere, at
sette sig ned og handle med Fordeel, saa skulde man opmuntre dem, at be¬
gynde Fabriker og derved komme frem. Man skulde til den Ende giøre dem
smaae Forskuder og være dem i alle Maader behielpelig. De skulde kun be¬
gynde med lit, og ikke med meer end de vel kunde oversee og bestyre. Byer¬
ne selv kunde til dette Brug, naar det skulde være, laane en Capital og
med liden Tab assistere og forfremme de som vilde vise sig arbeidsom
og flittig. Naar dette først var begyndt og nogle derved forfremmedes,
saa vilde det opmuntre mange andre. Mange unge Kiøbmænd og andre,
som nu ikke tænker paa Fabriker, vilde legge sig derefter og søge at faae
Kundskab derom og at lære, paa hvilken Maade de beqvemmest og best kand
indrettes. Jeg troer vist, at Landet kunde have stor Fordeel deraf, og
maaskee at Fabrikerne derved bedre befordredes end hidindtil er skeet.
J de
store Stæder begyndes de lit større end een Mands Kræfter, der først begyn¬
der er tilstrækkelig til, de udfordrer alt for store Summer til de store og kost¬
bare Bygninger, og Levemaaden er tit alt for ødsel og prægtig. Herved
fandt heller ikke de Vanskeligheder Sted, der har mestendeels været hos de
store Fabriker, der hidindtil er bleven begyndt i de smaae Stæder af visse Jn¬
teressenter. De meeste er bleven til intet, fordi Jnteressenterne har ikke været
eenige, ikke har havt ens Jndsigter og eens Villie.
