246
Ligelighed og Billighed bliver og ikke heller alletider troffet, naar Bor¬
gerne skal ansættes at svare Byens Skatter og Tyngseler.
Udi et lidet Huus sidder ofte et par eenlige bemidlede Folk, der eyer
og formaaer meere, end den fierde Part af hele Gaden, og udi et større
Huus, som er pantsat til det omtaltes Beboere, eller andre, sidder en fat¬
tig Arbeydere, som, ved al sin Bestræbelse, knap og møysommelig kand for¬
hverve Føden og Klæden til en Flok u-opdragne Børn, hvoriblant een eller
fleere kand være ebræklige eller i anden Maade svage og uden Stand, til no¬
get at fortiene.
Naar nu saadanne Folk behøver mange ædende Vare, til saa man¬
ge Munde at underholde, hvor, tilmed her en gammel Fader maae holde Sen¬
gen og der en skrøbelig Moder, eller anden nær Paarørende, næppe der af
kand krybe frem paa en Stoel, hvad kand vel saa der af forventes andet end
Nærings=Mangel, ved større Consumption og Accise, større Omkostning paa
deres Huuse, større Andeel af Skatter og Tyngseler, i hvad Navn det end
have kand og maae. Saadan Tyngsel vedbliver at trykke dem, af Aar
andet; man kunde vel, men vil ofte ikke indsee Ubilligheden; og hvor der er
meere Vittighed, end Samvittighed, sættes allevegne læt en uskyldig Farve¬
paa en ubillig Sag.
Ved den saa almindelig grasserende Fæsyge og Hudenes Opkiøb af de
Skoemagere eller andre, der har den rede Skilling ved Haanden, som an¬
skaffer sig de samme udi hele Læsser fra omliggende Byer og Stæder for en
Spot=Penge, trykkes ey allene den fattige Landmand som maae sælge dem til
de faa begiærlige Kiøbere for Værdiens 3die eller 4de Part, men endog Sta¬
dens Medborgere og Beboere i deres Næring og Handtering, de faa, forhen
formuende Skoemagere og andre Leder=Beredere beriges vel meere, men hvor
mange fattige Arbeydere kommer ey derover efter en kort Tiid, aldeles paa Knæ¬
erne, som ey allene maae lade de Rige al denne, jeg havde nær sagt syndige
Profit, men og siden al Arbeydet, naar de intet har at giøre af, uden hvad disse
i dyre Domme vil operlade dennem, naar altsaa de sidste ey formaaer uden
dyrere Betaling at levere et Stykke Arbeyde, og de første mesterlig veed, at
spende Buen paa det høyeste, see! saa trykker dette jo til visse baade Bonden og
Borgeren, der for dem og deres tilvoxende Børn, ved at savne deres Malke¬
Kiør og andet Hornfæ, maae nu give ligesaa meget for hver par Skoe, som
