256
lettere, om ey paa anden Maade, da af Land= og Forprangere, end i Kiøb¬
stæderne, hvor Levemaaden, i Henseende til Told, Consumption, Borgerlig
og Byens Tynge, &c falder sværere, folgelig kand disse og andre Haand¬
værker paa Landet forstaaeligen giøre eller sælge deres Arbeide langt lettere, end
som en anden Haandværksmand af samme Slags i Kiøbstæden, og enhver
i sær, enten han boer i Kiøbstæd, eller paa Landet, nogle faae Patriotiske
Sindede, (eller som rettere maaskee, kand have Indbildning, det bliver gjort
bedre og smukkere det ene end det andet Stæd,) undtagen, bestiller gierne
deres Arbeide, hvor de finder best Kiøb, om de end og seer deres Medborge¬
re derover voxde øde. Nu staaer alleene tilbage, at røre lidet om Avls=Mænd,
Vogn=Mænd og deslige, og hvad der foruden det foregaaende, meest trykker
dem i deres Næring, mon det ey være at baade Lærd og Leeg, den ene med
den anden, som dertil har nogenlunde Ævne, ja end og paa Landet boende,
kiøber Jorder paa de smaae Kiøbstæd Marker, deels for at bruge selv, at have
Foeder og Græsning til et par Kiør, og deels for at profttere ved at erholde
en utaalelig Afgift, naar det bortleies til Avlsmænd, som nødvendig maae have
Jord, men ey formaaer eller kand betale den høye Priis, det meesten overalt
er steegen i, saasom 30, 40 2 60 Rdlr for een Tønde Bygs Udsæd, vel
muelig i somme Kiøbstæder meere og andre mindre Priiser, efter Jordens Bo¬
tiite og anden Omstændigheder, og en Deel, naar det, som oftest efter for¬
anmeldte Beskaffenhed, gaaer til agters med dem i Kiøbmandskab og anden
forhen brugende Handtering, seer da saaledes at faae noget Jord, enten til
Kiøbs eller Leye, i hvad de end og derfor, enten paa eengang eller aarlig,
skal betale, ey betænkende, at de derved giør sig selv, tillige med andre Ska¬
de, og de, som ey forstaae Avling, bliver des Aarsage tillige med de beste
Avlsmænd, uden der kand være nogen iblant, som har Formue, i Bund og
Grund ruineret. Ved at kiøre Vognmands Reiser, kand de, som dertil et
anordnet, paa eendeel Stæder, ikke stoppe, hvor over idelig og at Veyene
ere onde, og mange Stæder inpassabel, høres Klagemaal, i sær giør de
Reisen i nogle smaae Kiøbstæder foruden Tab, undertiden med Fortrydelse,
deels fordi de ey efter Ansøgning kand obtinere Tilladelse, at maae tage lige
saa meget af Miilen, som i Større og andre Kiøbstæder nesten over alt, hvor
Veyen dog kand være bedre, allernaadigst er bevilget. Deels fordi at de
ofte, hvor Lande=Veyen gaaer igiennem, maae giøre usædvanlige frie Be¬
fordring eller saa kaldede Konge=Reyser, der vel paa sine Stæder lignes over
Stædets Borgerskab, men om det og skeede alle Stæder, kand det dog trykke
