258
eller Maal, at sælge eller kiøbe, men enhver at være pligtig, det fornødne
udi Kiøbstæderne at kiøbe eller sælge, under anseelig Mulct, saa og at intet u¬
privilegeret Kroehold, Miødblanden og Brændeviins=Brænden og deslige hos
Møllere eller Bønder paa Landet maatte skee, og tolereres med mindre Stæ¬
dets Jorddrot, og om det var en Proprietair, som kunde være fraværende,
da hans Forvalter eller Ride=Foged, som skulle være pligtig at have Opsyn
med Godset, endog for hver sin Bondes befindende Forseelse, være sig i Hen¬
seende til Land=Prang eller Brændeviins=Brænden, foruden den=Straf
Bonden eller Beboeren bekommer, at betale, efter forberørte Tiltale og Dom,
i Mulct 20 Rdlr.
Thi paa ingen anden Maade kand man vente, at denne skadelige Hand¬
tering og Miskrug med nogen Eftertryk kand vorde hemmet. Og for at for¬
bindre den Land= og Forprang, som med Skippere, Skibs=Folk og Skibs¬
Leilighed begaaes, kunde anordnes, at ingen Skipper paa nogen Toldbod,
enten ved Jnd= eller Udgaaende, maatte expederes, førend han under sin
Haand og Tilbud af Eed, forklarer, at han ikke indehaver nogen=Slags
Kiøbmands Gods, uden alleene for virkelige Borgere og Kiøbmænd, samt
at hans Skibs=Folk, eller han selv, ikke haver nogen Føring af sligt i hans
Fahrtøy, og dersom det om kort eller lang Tiid skulle opdages, og kunde be¬
viises, at han slig Forklaring urigtig gjort havde, da at tiltales og dømmes
ved den Ret, hvor han forefindes, paa hans Formue, og til Arbeide udi
neste Fæstning eller Tugt=Huus.
Det kand undertiden og arrivere, at den eene Borger giør den anden
Forfang, hvilket jeg formeener kunde hemmes paa den Maade, at det blev
forbuden, at ingen maatte bruge anden Haandværk eller Næring, end den
han havde vundet Borgerskab paa, men at enhver, som ville forandre saa¬
dan sin Haandværk og Næring, til Kiøbmandskab eller Høkkere, forud skulle
være pligtig, sligt i Borgerskabs Protocollen at lade indtegne, og saa deref¬
ter i Skatter og Udgifter at bære Byrde, med hans Medborgere. Dog fal¬
der af sig selv, at under saadan Kiøbmandskab ikke forstaaes, hvad en Haan¬
værksmand til sin Profession, eller andre til deres egen Huus=Fornødenhed
maatte indkiøbe.
Jal da ved Markeder og skeer stor Misbrug, saa kunde sastsættes, at
ingen uden Provincen boende, maatte kiøbe eller sælge noget paa Markeder¬
ne, men at saadanne skulle være obligeret alleene at handle med Stædets
Kiøbmænd, hvor Market holdes, eller forblive i deres egen Province. Til
