264
2) Forhindring. Viser sig udi den forbudne Snigehandel af for¬
budne Vahre, som ved adskillige saa vel Jndenlandske som Udenlandske, hem¬
melig indpractieeres, og af Uvedkommende debiteres til merkelig Skade for
den tilladte offentlige Negocie. Denne af mangfoldige Confiscationer noksom
bekiendte Snigehandel kand neppe hemmes.
1.) Saa længe den almindelige Præsumtion og Jndbildning giør den
fornøden, saa vel paa Kiøbernes som Selgernes Side.
2) Saa længe de Skyldiges Forseelser kand forsones med Penge Mulcter,
eller ved Intercessioner.
3.) Saa længe Interesse regierer hos en eller anden Toldbetient, som til side
setter ofte for en ringe Gevinst, sin Eed og Samvittighed; Saadanne Utroeska¬
ber burde uden Caracterers eller Persons Anseelse, andre til Exempel straffes
uden Naade, eftersom saadanne Malversationer overgaar andre private
grove Tyverier.
4) Saa længe utidig Barmhiertighed regierer in Publico, og ingen enten
vil eller tør være Angiver af Told=Svigs Interessenter, deels fordi Vedkom¬
mendes Collusioner skeer under fire Øyne og ey med lovfaste Vidner kand be¬
viises, deels af Frygt for den ufornuftige Publici Had, og deraf flydende
Bagtalelser hemmelige og aabenbare Chicaner.
3.) Forhindring. Er Mangel paa Debit af Kiøbmands=Vahre,
thi naar een eller to Kiøbmænd i en liden Kiøbsted, har Evne at fort¬
sætte en Handel efter Byens Situation hvor de boer, saa ere de ogsaa i Stand
at fournere den omliggende Deel af Provintzen med de Vare, som paa Herre¬
Gaardene og Præstegaarde i samme Egn, og blant Bondestanden kand afsæt¬
tes, helst naar de tillige har Penge per Cassa at afhandle Bonden sine Korn= og
andre Vahre, derimod maa de andre saa kaldede Kiøbmænd ofte være Høkere
af de Rigeres Vahre, har liden Credit, saa Penge og følgelig slet Næring.
Nu er vel dette en saa kaldet Hinder, men naar man igien vil distingvere
imellem en florisant Handel, (hvor ikke fattes de fornødne Reqvisita til dens
Fortsættelse, og hvorved anseelige Jndkomster kand erhverves) og en ringere
eller mindre Handel, for at vinde et maadelig Levnets=Brød, saa giør tit og
ofte Indbildning og høye Tanker Næringen ringe, helst naar Tæring ikke sættes
efter Næring, og synes saa disse smaa Kiøbmænd, som ved Maltgiøren,
Kroerie, Agerdyrkning og andre Udveye, erhverver deres Brød at være misfor¬
nøyede, og kalder deres Næring ringe, fordi de ikke haver saa meget i Overflø¬
dighed at fortære, at de kand i Levemaade være lige med de riigeste Kiøbmænd.
