270
derves Handelen, Næringen drages fra de udi Skatter derfor anseete. Be¬
nevnte Bissekræmmere betaler ey det, som er værdt at nævne til Hans Majestæt
eller Kiøbstæd=Skatter, fordi deres Næring drives lumsk og i smug, til sidst
naar endeel af dem har Posen fuld, reyser de af Riget, og hvilke der har Kone
og Børn uden Riget, reyser engang hver eller hver andet Aar til samme, og
glemmer Fordeelen der.
6.) At alle og enhver kand uden Forskiæl handle i de smaae Kiøbstæder,
ja indtil Sollesættere og Kiædel=Flikkere, det forderver Handelen, og hvorved
de smaae Kiøbstæder bliver undertrykt. Jo fleere af slige Handlende de Handlen¬
des Tal formeeres med, jo flere Prakkere.
*) At Fabriqverne har Frihed at sælge til alle og enhver i Allen=Maal og
smaae Tal og Vægt. Følgelig kand de, som har Raad til, og behøver slige
Vahre, kiøbe ligesaa let deres Vahre der, som en Kræmmere, hvor vil de
sidste da sælge til de Formuende, som handler promte Contant. Det lader at
have Anseende til at befordre Fabriqvernes Opkomst, de saaledes kand sælge,
men naar Sagen i sig selv ret betragtes, skulde det ikke være meere skadeligt for
samme og muelig det som er Aarsag til Contraband=Handel. Det er slutteligt
derfor Kræmmere bliver Contrabanditer, sætter Velfærdt som paa Spil, for
de kand give samme eller bedre Priiser end Fabriqverne, og derved have Leve¬
Brød, jeg troer det vil bliver Aarsag, at begge vil i Tiden blive gandske un¬
dertrykte.
8) Den meget utilladelige Brendeviins=Brenden, som paa mange
Stæder, endskiønt det ved Hans Majestæts Allernaadigste Forordninger saa
stricte er forbuden, endnu med liden mindre Forskiæl, sees i endeel Landsbyer, bru¬
ges som og utilladelig Kroehold, det trykker de udi de smaae Kiøbstæder, derfor
udi Næring anseete forringes. Kiøbstædernes Consumption trykker Handelen
og Søefarten, hvor meget Korn og Brendeveed bliver saa at sige forødt, eller
kommer til saare liden Nytte, ved det mange i Landsbyerne ikke veed rette Maade
at bruge ved Brendeviins=Brenden, faaer de neppe Brendeveed og Umag be¬
talt, Aarsag er her ikke Tiid eller Stæd at handle om. Blev benevnte Korn
solgt til Kiøbstæderne, kunde de Handlende og Søefarende iblant profitere
og iblant forlise.
