N¬
aar der spørges, om fremmed Hverving er gavnlig, eller om det
var bedre, at undvære dem, da maae vi tage fremmed Hver¬
ving saaledes, som den nu er brugelig. Da Hververen, uden
at see paa andet, end allene paa Høyde, Alder og Førlighed,
antager alle og helst dem, hvorved han finder best Regning.
Under de Anhvervede er da, som bekiendt og noksom forstaaeligt, den største
Deel, Ryggesløse, forgieldede, undvigte, forviste, Forældre og Mestere uly¬
dige, fordrukne, til Ørkesløshed, Ondskab og Liderlighed henfaldne Menni¬
sker, og, efter Soldatens nu værende Vilkaar i vore europæiske Stater, kand
man heller ikke vente, ved fremmet Hverving at erholde mange andre, end om¬
talte Slags. En ringe Haandpenge, eller rettere, nogle faae Dages Druk¬
kenskab, kand ikke vel formaae andre til at forlade Fædreneland, Slegt og
Bekientere, for at nyde den Sold og Vilkaar blant et fremmet og ubekiendt
Folk, den de ellers gierne enten hiemme, eller i Naboelavet, kand erholde.
Og ere derimod de under den fremmede Hverving, der ikke saaldes caracticeres
kand, som af andre, dertil udsatte og tilkiøbte, ere forlokkede, forledte, be¬
dragne og forraadede (thi Hververens Underfundigheder og Bedragerier, veed
man, at Verden nu, skiøndt høyt ubilligt, anseer for undskyldelige, tillade¬
lige, ja rosværdige Snedigheder og Konstgreb) da er det Folk, som ingen
Lyst har, og ventelig heller ingen Lyst faaer, til en fremmed Krigstieneste, da
de ved Forlokkelser og Forraadelser ere unddragne den Næring og Handtering,
hvorved de ventede sig bedre holdne, og altsaa anseer den fremmede Krigstie¬
neste, de ere bragte i, som et virkelig Slaveri, sukkende idelig efter Forløs¬
ning, og Leylighed til at kunde sette sig i Frihed. See! dette er den fremmede
