283
meene Soldater, da er baade Soldatens forrige Agtelse, saa og Besoldning,
som forstaaeligt nok, saaledes med Tiden nedsatte, at den fremmede Hver¬
ving, engang indført, alt meere og meere er anseet for nødvendig, og almin¬
delig bifaldet og understøttet. befindes det derfor, som nu sagt er: at
fremmed Hverving ikkun er opreist paa saa falske, svage og brøstfældige Grun¬
de at det egentlig og fornemmelig har været Mangel paa Jndsigt, Mangel
paa Kierlighed til Fædrenelandet, som dertil har givet Anledning: Da kand
dens Ælde og Antagelse, i hvor stor og almindelig, ikke komme dem til aller¬
mindste Forsvar og Understøttelse. End videre svares for det 2det: At den
indførte fremmede Hverving er skadelig for alle Stater i Almindelighed, i det
den er Rettens Haandhævelse til anseelig Svækkelse, og Lasternes Afstraffelse
til Hinder. Thi hvor mange ere ikke de, som ved Hverving og Hververnes
forundte eller tiltagne Friheder og Rettigheder, undgaaer Øvrighedens Hæn¬
der, Rettens Tiltale, og den velfortiente Straf? Hvor mange ere ikke de,
som end og i Fortrøstning til denne Tilflugt, overgive sig til adskillige Laster,
og begaae mange Fornærmelser? Hvor mange Tusinde har den indførte frem¬
mede Hverving ikke givet Anledning til at vorde Overløbere, Meeneedere, ja end
og Fiender af eget Fædreneland. Endelig maae jeg bede at besinde, hvad
Virkning de nu saa sædvanlige General=Pardoner, hvorved saa grove Mis¬
gierninger, som Undvigelse, Troskabs Tilsidesettelse, og høytidelige Eeders
Brydelse, erklæres Straffri og aldeles tilgivne, haver paa Sædeligheden
hos den ryggesløse og vankundige Almuens Deel? Og uden den Skik af
fremmed Hverving, seer vel enhver, at General=Pardoner, der ikke ere an¬
det, end en Slags Hverving eller Hvervings Jgientagelse, vilde have blevet
en uhørt Ting i Verden; thi, den Stund enhver Stat førsvartes ved egne
Borgere, var der jo ingen Daarlighed større, end at indkalde saadanne
Troeløse, hvis Udeblivelse snarere maatte ønskes, ja paa det strengeste anbe¬
fales? Den Ting derfore, der er Sæderne og Sædelighed til Fordervelse,
den maae vel erkiendes, som Verden i Almindelighed, saa enhver dens Deel,
høyst skadelig at være. Og hvad Ære kand være større, end først at legge
Haand paa en saa høyst skadelig almindelig Misbrug? Fremdeeles maae
man agte: At et langt større Antal forfaldne og fordervede Mennisker ved vor
Hverving indhentes, end andres Hvervinger afhenter fra os, og altsaa bli¬
ver de fordervede Menniskers Antal, ved den fremmede Hverving, hos os for¬
øget. Og jo større de fordervede Menniskers Antal bliver i Staten, jo meere
taber Sædeligheden. Forargelsen bliver desto større, Lasterne desto fleere,
Nn 2
