284
og altsaa bliver de og med Tiden desto mindre agtede og straffede. J fær maae
Sædeligheden førfalde i den Stand, i hvilken man Tiid efter anden indsamler og
indlemmer de meest forfaldne og fordervede fra mange andre Stater og Land¬
skaber. Vel veed jeg, og erindrer det ogsaa: at Bedring og Omvendelse har
Sted, og at mangen en, i Ungdommen forfalden, i følgende Tiid har rettet
og forbedret sig. Men saadant er meget uvist, og ikke at giøre Stat paa
Af et lige Antal vil man alletider af dem, der har været skikkelige fra Ung¬
dommen, forefinde fleere ærlige og redelige i Manddom og Alderdom, end
af dem, der i Ungdom har været forfaldne og fordervede. Til sidst maae
man agte: at den Stat, der ikke har sig andre Fiender at befrygte, end dem,
der ligeledes bruger fremmed Hverving, kand i nogen Maade undskyldes, at
den forbliver ved indførte Skik. Men den, der har een eller fleere Naboer,
der strider ene eller fornemmelig med egne Indfødte, maae u-omgængelig fin¬
de sig ilde ved fremmed Hverving, siden den giør Partiet saa gandske ulige.
2.) Maae man være sig denne Jndsigelse forventende: At den nu ind¬
førte strenge Krigs=Tugt hæver al Forskiel mellem Fremmede og Indfødte,
og giør første til lige saa gode og tienlige Soldater, som de sidste. Dertil
svares: At hvad man i høyeste kand indrømme den strenge Krigs=Tugt, samt
de Commanderendes beste Conduite er dette: at samme kand giøre lige gode
Soldater af lige troeløse, ryggesløse, og i Sind og Sæder fordervede, hvad
enten de ere Fremmede, eller Indfødte. Men, at de kand giøre troeløse og
liderlige Fremmede til lige saa duelige Soldater, som skikkelige og ærekiere
Jndfødte, det kand aldrig tilstaaes. Og adspørges jeg herpaa, som vente¬
ligt, hvorledes jeg, i steden for at sette Jndfødte mod Fremmede, setter ære¬
kiere Jndfødte imod troeløse Fremmede. Da er min Regning denne: At
den største Deel af Nationens selvraadige, ørkesløse og forfaldne, dog tienst¬
dygtige unge Mennisker hos os, som andre, efter nu værende Omstændighe¬
der, indtræder eller indsettes under Soldatesket (hvilket og er Statens For¬
deel, siden de der best kand holdes under behørig Tugt og Opsigt). Disse
Mennisker, og det Antal, som de udgiør, vil da altid under Soldatesket
vorde indlemmede, hvad enten Staten betiener sig af fremmed Hverving, eller
ikke. Vorder nu fremmed Hverving forkastet, og Staten fastsetter, sit be¬
hørige Soldateske af egne Indfødte at oprette, da vil jo alle de øvrige, som
tillegges til det beregnede Antal, som Nationens egne forfaldne unge Menni¬
sker udgiør, tages af dem, der ere bedre, sædeligere og meere ærekiere, udvæl¬
ger Staten derimod at betiene sig af fremmed Hverving, og det efter den hid¬
