28
indtil brugelige Maade, da vorder til Nationens egne forfaldne og forder¬
vede tilkiøbt og tillact et anseeligt Antal af lige fordervede og ilde sindede
fra andre Nationer. Altsaa har jeg jo gyldig Grund og Føye til at sette re¬
delige og ærekiere Jndfødte imod fordervede og troeløse Fremmede. Saadan¬
ne Indfødte vil jo da indtræde i Krigs=Standen, i steden for saadanne Frem¬
mede, naar fremmed Hverving undlades, siden Nationens egne forfaldne
unge Mennisker poneres altid, i hvilken Maade der end vælges, derunder at
vorde indlemmede. Al den Stund man derfore ikke kand gotgiøre: at Sæ¬
dernes Fordervelse, Liderlighed og Trøeløshed her er større og meere almin¬
delig, end i andre, og særdeles i de Lande, hvor vore Hvervinger sædvanlig
anstilles (en Beskyldning, som jeg aldrig troer, at nogen har havt Ubluehed
nok til at fremsette) heller ikke: at Krigs=Tiennesten li sig selv, eller den hos
os værende Forfatning, medfører den Sædernes Fordervelse, som alminde¬
lig findes i de gevorbene Regimenter, saa at Soldateskets Sædelighed og
Trøeskab ikke vilde forøges ved sædeligere Folkes Antagelse (en Setning, der
lige saa lidet gotgiøres kand) da staaer denne min Regning fast, da vil den
fremmede Hvervings Hævelse, i steden for liderlige og troeløse Anhvervede,
give os skikkelige og ærekiere indfødte Soldater. Videre da lad være, at
Soldateskets Forefatte nu vide, saaledes deres Folk at fordeele, og i Tref¬
ningen at anføre, at den Troeløse maae giøre sin Skyldighed lige saa fuldt,
som den Ærekiere, saa vil dog dette: at han kand bringes til at staae og slaae
i Trefningen (hvilket dog overlades de Krigserfarnes Kiendelse) ikke sige me¬
get den Stund første Leylighed, som i Krigen ey kand forebygges, ikke alleene
giør ham til Deserteur, men end og mange Gange til Overløbere, hvorom
vi sikkert kand vente os de Krigserfarnes Vidnesbyrd, ja end og heel haarde
Beklagelser.
3) Maae man til den fremmede Hvervings Forsvar vente sig dette
Foregivende: At ved de fremmede Hvervede findes gemeenlig større Liv og
Munterhed end ved vore Indfødte, og at dette er en høyst nyttig og fornøden
Egenskab ved Soldaten, for at udstaae Krigens medførte mange Besværlig¬
heder. Dertil svares: At ved ryggesløse, liderlige og overgivne Mennisker
feyler det ikke gierne paa Liv og Munterhed, og at de deri vist nok har en
Deel forud for dem, der ere stadige og sindige. Men man maae agte: at
deres Liv og Munterhed er ikke den ægte, den nævnes rettere under Navn af
Vildhed, Flygtighed og Ustadighed, og hvor lettelig forfalder ikke de flygti¬
ge og ustadige Mennisker, Mennisker, der har gjort Vellyst, og en utæmmet
