294
ikke agtet At Huusmændene, og til deels deres Koner ligeledes, rettest ere at ansee,
som Gaardmændenes gifte Tienestefolk, Tienestefolk der end og ersetter deres
Afgang ved deres Afkom. Derved er ikke eftertænkt: hvad en saadan Huuses
og Huusmænds Afskaffelse, eller betydelig Jndskrænkelse, vilde foraarsage,
og i Tiden medføre. Gaardmændenes Ægteskaber ere, efter Gaardernes nu
værende Størrelse, aldeles utilstrækkelige til at frembringe de Mennisker, hvor¬
med Avlingens Drift kunde bestrides, mindre vilde dem overskyde nogen til
andre Stænder og Næringer. Altsaa kand man regne: at det egentlig er
Huusmændenes Ægteskabe, der ikke alleene skal tilskyde de øvrige Folk, som
Gaardmændene behøve, men end og frembringe alle de Folk, som de øvrige
Statens Stænder behøver og erholder fra Bonde=Standen. Vist nok, at
dersom man nedrev Huusene, eller formindskede deres Antal, saa blev der got
Kiøb og Overflod paa Tienestefolk, men for en kort Tiid. Henseer man der¬
imod til Eftertiden (i fald man vil umage sig, dertil at kaste Øye) da seer det
heel forvirret ud, der vil Mangelen blive desto større. Raadet er omtrent det
samme, som at raade Landmanden, at saae lidet eller intet. For det Aar be¬
holder han derved meere Korn til Føde og Huusholdning, men i det paaføl¬
gende desto mindre. Saa meget har jeg her nødvendig maattet erindre, siden
jeg har sagt og viist, at det til Folkemængdens Formeerelse er u-omgængeligt,
at Ægteskabenes Antal forøges, og altsaa og Leylighederne for Ægtepar.
Og til denne de større Gaarders Deeling, eller fleere Huuses Opbyggelse paa
Landet, maae jeg endnu vedføye dette, paa samme Maade tienligt til at forøge
Ægteskabenes Antal i Kiøbstæderne: At Haandverks=Mesterne ikke tillades
efter eget Behag og Formue, at holde et alt for stort Antal Medarbeydere af
Svende og Drenge; hvorved der undertiden ikkun er eet Ægteskab paa den
Næring, som kunde føde to til tre Familier. Men dette finder jeg muelig be¬
qvem Leylighed videre at udføre en anden Gang.
Det zdie som udfordres til fremmed Hverving at undvære, og Krigs¬
magten derimod med Indfødte at forsyne, er dette: At Skatter og Paaleg
vorder Bondestanden lindrede i samme Forholdelse, som den Byrde, fleere
Folk for andre Stænder at opføde, hannem forøges. At Bondestandens,
saavelsom andre Stænders, Folkemængde fornemmelig retter sig efter Skatter,
Byrder og Paaleg, forøges ved deres Formindskelse, og formindskes ved deres
Forøgelse. At den nu værende Folkemængde er den, som Byrder og Paaleg
tillader. At enhver Forøgelse af Paaleg trykker Folkemængden, og at den ved
Lindring i Afgifter ophielpes kand og maae, det har jeg paa et andet Sted ty¬
