295
delig udført. Thi, endskiønt der er andre Ting, der kand hindre eller ophielpe
Folkemængden, saasom en yppigere, eller tarveligere, høyere eller lavere Leve¬
maade, samt en mindre, eller større Flid og Vinskibelighed. Saa kand døg,
siden jeg, og ventelig de fleeste og retsindigste med mig, er af Tanke, at Bon¬
dens Levemaade hos os, helst i Ligning mod de andre Stænders, ikke bør
settes lavere, og at ham heller ikke større Slid og Arbeyde bør paalegges, (hvilket
jeg udførlig andre Steder haver behandlet) Bondestandens Folkemængde siges
egentlig og fornemmelig at rette sig efter Afgifternes Størrelse. Dette, tænker
jeg, endog for de enfoldigste, at være fatteligt nok.
Spørger man: Hvad
Folkemængde den eller den Landsbye med sine tillagte Grunde, føde og under¬
holde kand, da kommer det, naar man setter, at Levemaaden og Arbeydsom¬
heden bliver her, som den sædvanlige i Landet, og begge poneres, som de, der
intet er at udsette paa, eller ikke at staae til Forandring, fornemmelig an paa,
hvad Skatter og Afgifter denne Byes Beboere paalegges; thi, jo større
Skatter de erlegge skal, jo fleere af Grundens Producter skal de aflegge til
andre, og selv undvære, hvad enten de aflegger in natura, eller i Penge om¬
satte. Skal de nu for Exempel erlegge 200 Tønder Korn, 200 Lam, 20 Øxen, &c.
da kand Byen, under samme og sædvanlige Levemaade og Arbeydsomhed, ikke
ernære saa mange Familier og Mennisker, som om dens Afgifter nedsettes til
det halve, siden dens egen Beholdning derved bliver større. Vil man derfor,
at Bondestandens Folkemængde skal formeeres, da bliver det, siden det er,
om ikke ubilligt, dog høyst vanskeligt, dens almindelige Levemaade at nedsette,
samt dens Slid og Arbeyde at opsette, en uomgængelig Sag, at Afgiften lin¬
dres og formindskes. Dette Hielpemiddel maae uomgængelig føyes og for¬
knyttes med det nest foregaaende; Thi uden dette, vil fleere Ægteskabe og Fa¬
milier ikke finde den fornødne Underholding; og deres forøgede Antal derfore
af sig selv med Tiden formindskes og forfalde. Dog maae man ikke tenke, at den
rette Lindrings Forholdelse er truffen, naar saa mange Tønder Hartkorn, som
nu kand beregnes til at udrede en Karl af dem, som nu meere behøves til Krigs¬
tienesten, end forhen under fremmed Hverving, forundes det Afslag, der kand
udgiøre Karlens Opdragelses Bekostning. Ney! man bør vel heri giøre Reg¬
ning paa tvende, om ikke fleere Menniskers Opdragelse, siden Døden bortryk¬
ker saa stort et Antal i Barndom og Ungdom. Uden dette vil vist nok alt an¬
det, hvad man foreslaar og foretager til Folkemængdens Formeerelse i Bonde¬
standen, vorde frugtesløs og forgleves. Og uden Folkemængdens Formee¬
xelse noget anseeligt større Antal af det unge Mandskab at uddrage, kand aldrig
