29
de andre Stænder. Disse Ting ere under en temmelig Folkemængde gyldige
nok til at opholde og afskrække fra Krigsstanden, og at giøre Hvervingen
vanskelig.
Endelig kand jeg ved denne Leylighed ikke lade u=erindret, følgende Po¬
ster til Vedkommendes nærmere Eftertanke at anbefale:
1) Om det ikke var tienligt, at alle Bønder=Karle, vanføre og ge¬
breklige alleene undtagne, fra deres Alders omtrent 2ode indtil 24de eller
26de Aar, skulde staae under samme Militair Exercice, som samme Districts
Land=Soldater, dog at disse ikke hver Søndag, og heller ikke alle Districtets
Karle, tilsagdes at møde paa en og samme Dag. J Steden for de mange
raae Folk, som nu under hastig paakommende Krig, udskrives eller anhverves,
var Staten derved forsikkret om dem, der vare meere tienlige. Et uformo¬
dentlig fiendtlig Jndfald i disse adskillige Landskaber var da ikke nær saa farligt
og befrygteligt. Den utidige Frygt og Skrek, som Bonde=Karlen nu har
for at udskrives til Soldat, vilde om nogen Tiid mærkelig formindskes, om
ikke slet forsvinde, naar han ansaae det for en saa u-omgængelig, som almin¬
delig Skiæbne, at staae under Exercice, og omgaaes med Gevehr.
2) Om det ikke skulde være giørligt, at Compagnie=Cheffernes Fordeel
og Tab i nogen Maade kunde føyes og forknyttes med Soldatens Liv og Død,
end og i de Nationale Regimenter, saa snart de førtes i Felten, paa det at
den sidste desto bedre kunde forsikkres om de førstes Omhue. Heri, nemlig i
Officerernes større Omhue, bedre Tilsyn til Soldatens Pleye og Forflegning,
og en varligere Behandling, har de Gevorbene, i Felten, vist nok hidindtil havt
en anseelig Fordeel frem for de Nationale. Vel ere der de Baand, dem man
desuden skulde agte sterke nok, til at forpligte de Foresatte til den behørige Om¬
hue for, og beste Behandling med deres Underhavende. Dog lærer Erfaren¬
heden, at de Foresattes Fordeel er det stærkeste Baand til at forbinde dem til
saadan deres Pligt. J dette derfore, som i mange andre Ting, treffes Maa¬
let rettest og vissest, naar Pligt og Førdeel behændig forknyttes med hinanden.
Nu staaer da kuns en Ting tilbage her at undersøge, nemlig om den
foreslagne Forandring ikke udfordrer en alt for stor og utaalelig Udgift.
Staten vilde ved denne Forandring deels faae nogen større Udgift, for¬
medelst Soldateskets fleere Ægteskabe, deels nogen mindre Jndtægt, forme¬
delst det Afslag, som Bondestanden maatte tilstaaes i Vederlag og Propor¬
tion af den større Byrde og Bekostning, som fleere Menneskers Opdragelse
nu vilde foraarsage. Men derimod sparede Staten en anseelig Summa,
VIII. Deel.
