303
den fremmed hvervede Soldat, fordi nogle i disse Aaringer have været Syg¬
domme underkastede, saa giver han kun derved sin mislige Slutning tilkiende:
For, det har ikke været Krigens Besværligheder, som har paaført dem disse
Sygdomme; Men de have været befaldne med dem i de beste Gvarnisoner,
og med den beste Pleye: Forandring af Sted og Luft og Føde kand forvolde
Sygdomme til allehaande Folk, og en Tiid meere end anden. Stolte Normand
var i sidste Orlog baade i Marken, paa Galeyerne og paa Orlog=Skibene
sund og frisk; Nu sygelig. Russerne, et Folk saa haardføre var nu i Preussen
sygelig, og for 5o Aar i Pommern uanfægtet deraf.
15) Altsaa indvende man kun ingen Ting af dette eller noget andet Slag
imod de Nationale: Viser han sig nu i Førstningen, naar han, hiemmen fra,
kommer i Gvarnison eller i Marken noget ukyndig i Tienisten, og ligesom frygt¬
som paa sin Post, saa er det vel ikke at undre? Ney, men man forhaane
ham kun ikke, mindre Slaa ham, og begiere ikke, at han skal vide det, som
han endnu aldrig har hørt, og aldrig er blevet ham sagt, saa skal vi see, at
Karlen nok skal blive Karl: Saa skal de fange Mod og Tilforladenhed til sig
selv, vorde muntre og ærekier, og vise sig, i alle deres Soldats Haandterin¬
ger, ligesom vi i disse Aaringer tilsidst have seet det, saa flink, at intet gevor¬
ben Regiment har overgaaet dem.
16) Dog paa det, at Land=Folket i hastig paakommende Tilfælde ikke
meere maatte være saa uvandt ved Tienisten, saa vllde det kand skee være gavn¬
lig og fornøden, at Land=Folket rykkede Compagnie viis, et om et andet, ind
i de nærmeste Gvarnisoner, laa der et Aar eller to ad Gangen, og brugte Kru¬
det lidt meere: Saa vilde denne Gvarnisons Tieniste og oplive dem lidt meere,
og iføre dem med saadanne Sæder, som tilsidst
giøre dem meere beskedentlig
vilde vorde fortplantet paa Bonde=Folket i Landet.
17) Men i alt dette kunde derfor alle frivillige Fremmede antages i Re¬
gimenterne, eller om ikke bedre i et Corps for sig selv
Og nu anlangende det Andet Stykke Om det og er mueligt her til
Lands at undpære fremmede Hvervinger?
Da megter nu vel ingen meere, at det, om aldrig for andet, saa for
Mangel paa Mennisker, vil være plat umuelig, om og Armeen ikke just skul¬
de beholde den samme Storlighed som den har nu: Men skulde det i Tiden giø¬
res muelig, som jeg tænker, da maatte blant fleere og større Indretninger
end jeg skal udfinde, følgende være fornøden:
