307
en Daler som kun behøves at spares i 18 eller 20 Aar: For, siden har vi
Regimenternes Recrut=Penge, og alle Recrut=Penge for evig i Landet.
Dernest saa torde jeg sige: At dersom det først blev afgjort i Høye
Raad, at det var gavnligt og mueligt her til Lands at undvære frem¬
mede Hvervinger, saa at der intet andet fattedes i, for at fuldføre denne
eller saadan en Plan, end at udfinde en Fond, hvorved Omkostningerne der¬
til, kunde bestrides, saa torde jeg, om jeg skrev over det iste Problema i det
Oecon. Magaz. 7de Bind, tage mig paa at bevise: At naar en bemidlet
Mand, som ingen Livs=Arvinger havde, vilde giøre et Testament til almin¬
delig Velfærd, saa kunde hannem, for nærværende Tiid, ingen bedre An¬
Slag gives, end at han testamenterede sine Midler til saadant et Brig, hvor
ved Soldaten blev sadt i Stand til at gifte sig, hans Børn til at opfødes
uden Tiggerie, og hans Sønner opdragne som Recruter til Regimenterne:
Ja, jeg torde sige, at hver en Præst og Casuist, som retteligen betragtede
denne Christelige Gierning, efter al sin Nytte til Staten og Soldaten, kunde
og hellig love saadan en Testamenterende, at finde en Naade=Løn derfor i
Himmelen.
Og nu anlangende det Tredie og sidste Stykke, nemlig: Om det er
gavnlig og muelig, her til Lands at undvære fremmede Hvervinger, foruden
Hinder i Agerdyrkningen eller anden Slags Næring?
Da finder jeg ikke, at Agerdyrkningen i nogen Maade kand hindres
ved saadan en National=Recrutering, som her er foreslagen, men snarere
derved vil fremmes: Og jeg troer heller ikke, at nogen med Føye kand have
noget at indvende derimod.
Men see vi til anden Nærings Hinder, saa vilde lovlige Haandver¬
ker og Professioner, om en Snees Aar, vist nok komme til at savne man¬
gen god Arbeider, som de nu finde blant de Gevorbene, dersom det ikke heri
var betænkt og besørget, at alle gevorbene Soldaters Drenge=Børn, som
havde ladel sig enroullere, skulde betimeligen settes til at lære Haandværker.
Endeligen og tilsidst undre ingen over, at jeg ikke har gjort og besva¬
ret fleere Jndvendinger end jeg har.
Jeg veed nok, og har erfaret det med, at intet i Verden, enten saa
sandt kand siges, eller saa nyttigt foretages, uden det jo baade kand finde
og finder Modsigelser, ja, mangen Gang saa mange, at de allerbeste Ting
