313
e) Ja saadan Gavn skulde og der i sær lade sig tilsyne, hvor et eller flere
Regimenter, bestaaende af bare Danske Karle, tillige kunde af Danske An¬
førere blive commanderede paa got breed Dansk, saavelsom de Norske ved deres
Norske Anførere paa deres Modersmaal; da de ikke af Sproget kunde eller
skulde saa længe forvildes, ved enten at lære deres Exercitier, eller engang af de
lærdte Exercitier sig i Feldten at skulle benytte, saa længe Orden var at holde.
De fremmede høyere og ringere Ober=Officerer, der hindtil staaer i Dansk
Sold, der baade tænker ædlere, end just de gemene Fremmede, der og ofte fra
andre Lande tilfører os store Krigs Forfarenhed og tildeels allerede her ere lige¬
som naturaliseret ved adskillige Aars tro Tieneste, ved Slegtskab, Giftermaal
eller øyensynlig Kiærlighed og Troskab mod vor kiære Konge, saavelsom hans
Riger og Lande, har jeg ikke et Ord imod, for den forbigangene og nærvæ¬
rende Tiid, men raader dog nok, derudi at gaae heel varlig og sparsommelig
tilværks, for den følgende Tiid, alt for, til Fædrene=Landets almindelige
Gavn, at opfylde deres Ønske og lempe sig efter deres Sind, man længe siden
har lugtet, at skulle helst lade sig anføre af dertil fremsøgte og efter Fortieneste
forfremmede Danske og Norske Mænd, der, ved at forstaae Haandværket og
at have forsøgt sig paa fremmede Stæder, kunde til deres største Glæde, som
fornuftige Fædre, da handle og tale med saadanne undergivne, som deres til¬
lids fulde Sønner, paa Lands Viis og Modersmaal; hvorved Frygten alle¬
tider skulle findes, at være ledsaget med en selvsom og forunderlig Kiærlighed,
der først vilde vise sin rette Nytte, naar og hvor det nogensinde for alvor skulde
komme til at gielde.
Ja, just ved saadan Omgang skulde Gavnen deraf best kiendes i Læng¬
den, at man lagde sig allene efter, at recrutere Regimenterne med Landsens
Børn eller dem der vare lige ved dem at agte, ved at have giftet sig i Landet
eller længe tient og arbeydet paa Verkstæderne og anden Maade, der forstode
Dansk og havde faaet saadan Smag paa det Danske Brød, at der ingen meere
Tvivl var tilovers, vort Land jo nu var dem kiærere, end deres eget Fæderneland;
hvor alting for dennem, siden deres Hidkomst, var fremmet, død og øde.
f) Ja var det ikke vist en stor Gavn i Landet, naar enhver i Fredstider
kunde søge sit Hiem, sit Arbeyde, sin Næring og Verkstæd, saavit det var
tilladelig og giørlig, i følge som vitløftig bekiendt med Luften og kosten, med
Folket og Arbeydet, var bedre betroed iblant Folk og lættere kunde vinde sin
skikkelige Udkomst, end vild Fremmede, og i følge kunde ventes, at leve langt
fredsommeligere og ordentligere, end de, der ofte ey kand forstaae hvert tiende
Ord, og hvis Lediggang føder Uorden, Drik og Slagsmaal og allehaande
VIII. Deel.
