et er en med de største Overiilelser i vore Domme, at vi ofte
528
iiøre Slutning, førend Grundsætningene ere overveyede,
sætter os for at bekræfte en Satz, førend vi har vel be¬
tænkt, om den kand bekræftes eller ey. Det er vidst en Over¬
ilelse! Men hvor let kand man ikke falde dertil? En Patriotisk
Nidkiærhed kand end selv forlede os dertil e. g. hvor fristes jeg nu af samme!
nu i dette Øyeblik, da jeg tænker paa det fremsatte Spørsmaal: Er det
savnligt og mueligt, her til Lands at undvære fremmed Hvervin¬
ger, foruden Hinder i Agerdyrkningen, eller anden Slags Næring?
Min patriotiske Nidkiærhed er strax færdig at svare: Ja! o! hvor gierne vilde
jeg svare: Ja! Men her er i Spørsmaalet sat saadanne vise og visse Grænd¬
ser, som modererer min Fyrighed, og befaler mig at gaae frem med langsomme
Skridt til Maalet af mine Slutninger. Jeg har heller ikke Forlov at lade mine
Tanker svæve ud til andre Lande; thi her spørges allene: Er det gavnligt
og mueligt her til Lands &c? Dog kand jeg ikke bare mig at tage Norge,
det trøe Norge, med til min Undersøgning. Disse toe hinanden saa troe=for¬
eenede Riger ere da Grændserne for mine Tanker. Nu kommer her to andre
Moralske Grændser:
I.) Er det gavnligt?
2) Er det mueligt?
2) Der tillades mig en liden Forandring: at jeg maae betragte Spørsmaa¬
lets sidste Vilkaar først. Først vil jeg undersøge om det er mueligt; thi ellers
falder al Tanke om Gavn og Nytte bort. En Ting der er plat umuelig kand
heller aldrig blive til Nytte. Det var maaskee nyttig, om vi kunde lære at flyve
igiennem Luften, men Umueligheden giør det forgieves at tænke paa Nytten.
