321
dats, hvorfor? par ce qv ils sont, generalement parlant, Naturels du pais. Har
nogen hørt grøvere? Det heder af andre, ja saa heder det: de Danske ere
tunge, langsomme, ubeqvemme, ubehændige, forædte, de kand ikke komme fra
Grød=Fadet og Fleske=Skinken. Jyderne ere plumpe. Sjædlands=Farer¬
ne dumme som Fæ. Lollikerne lade. Fyenboerne feige; der er ingen Mun¬
terhed eller Snildhed ved de Danske; Plov og Høelee falder bedre for dem
end Bysse og Kaarde. Ney! da seer man et andet Soldater=Væsen hos
Tydsken. Holdt ind. Nu vil jeg ikke høre et Ord meere. Kiære Landsmænd!
skal vi taale det? Er der da nu ingen Draaber i os meere af det tapre Cim¬
ber=Blod? er nu vor ældgamle Roes ude? kand det nu ikke længere hedde;
J stridbare Jyder! sidst ude i Norden,
Men ikke de sidste i Lynild og Torden.
Behiertede Cimbrer J bære det Rygte
At Verden for Eder maae skiælve og frygte &c.
Duer de Danske nu intet til Soldater=Standen? jeg meener jo; jeg paa¬
staaer, at de ere ægte Soldater; og at hvad Strabo har sagt, er sandt:
Qvo magis ad septentrionem & oceanum vergunt homines, eo sunt hellicosio¬
res, at den ægte Soldater=Art ligger i de Nordiske Folkes Hierter, baade
Danske og Nordske, ja jeg vil regne de Svenske med; Endskiønt en af deres
nyere Autores ikke skriver saa raisonabel om os. At bekræfte denne Sand¬
hed ved utallige Beviis, er uden for mit Øyemed. Man har kun at læse vor
Høyærv og høystfortiente Patriots Hr. E. PONTOPPIDANs Gesta & Vestigi¬
Danorum extra Daniam, der er Tapperheds, Troeskabs, Hurtigheds, Snild¬
heds, ja Manddoms Exempler, i saadanne Grader, som faae, ja jeg tør
sige, ingen Nation i Verden skal fremvise større. Det var i gamle Dage,
maatte nogen sige. Ney! om Forladelse. Exempler og Beviis strækker sig
til de nyeste Tider. Jeg maatte gierne spørge: Naar har vor Nation tabt
sin Færdighed til Krigs=Væsenet? var det vel fordi vi i sidste Svenske Krig,
tabte to Batallier, een paa Skaane og een ved Gadebusk (jeg skammer mig
ikke ved at nævne dem). Er der vel nogen Nation, som jo har tabt et par
Batallier, ere de derfor slette Soldater. Vi vare i fior ikke bange for at
møde ved Gadebusk igien. Vi tilstaaer at vi tabte de benævnte to Batallier,
men naar det skal hedde: Die Danen kriegten Schlage, det disputerer vi.
En eeneste Anecdota vil jeg anføre: Greve Magnus Steenbock, de Svenskes
Anførere, skrev, i sit Fængsel hos os, som en forbittret Fiende imod de
Danske Hans Original=Breve ere uforfalskede trykte 1726. Men aldrig
VIII. Deel.
