324
Alle derom udgivne Forordninger kand neppe holde de gamle Bønder fra den
farlige Lyst, at skyde til Brylluper og Nye=Aar. Jg hvad skal vi tænke om
den Fornøyelse, som de fleeste Borgere i Stæderne finde i at skyde til Skive
og Fugle=Stang? jeg tænker det samme, som den vakkre Skribent J. F. Ca¬
merer om denne Sag skriver: 2 Tom. 846. Aus solchen kleinen Umstan¬
den konnen vir dennoch immer sehen, das noch in uns das alte krie¬
gerische Blut der Odinen vallet. Naar jeg nu drager alt dette sammen,
finder jeg intet i den første Jndvending, som giør Sagen umuelig. Vi gaaer
til den anden.
7) Her heder det: Vi kand ikke undvære Folk til Soldater. Ergo,
denne Grund synes langt vigtigere. Dog! jeg veed ikke hvad den er, thi
naar vore Jndfødte ikke duer til Soldater, da var Sagen ligesaa umuelig
som om vi slet ingen havde, jeg vil her atter tilstaae saa meget, som Sandhed,
og Upartiskhed fører med sig: Jeg tilstaaer, at vi ikke har den Folke=Mængde,
som fordum, da de store Emigrationer skeede, som den Tiid Kong Frode kun¬
de bemande 3000 Skibe, som den Tiid Saxo melder om, at der stedse var
60000 Mand i Jylland, som alleeneste toge vare paa den store Vold Danne¬
virke. Jeg tilstaaer, at dersom vi ikke kand recrutere vor Armee, uden at
Agerdyrkning, Fiskerie, Haandværker og Seillads skal ligge og gaae under,
da er det hverken raadeligt eller nyttigt at tænke derpaa, her er eardo comtro¬
versiæ, som vi maae undersøge. En ærlig Patriot har i det Oecon. Magazin
2 Tom. No. II. vidtløftig demonstreret: at vor Stat er, i Henseende til Folke¬
Mængden, mindre manglende, meere florissant, og fuldkommen end den al¬
mindelig eragtes, jeg vil for det første betiene mig af hans Tanker. Han
viiser da, at her findes ingen Mangel i Middelstanden, hvorhen mange over¬
flødige Skrivere, Laqvaier, Opvartere, ja Dagdrivere ere deserterede fra Al¬
muen. Til Søefarten, efter dens nærværende Drift, dog ønskelige Drift, har
vi Folk meere end vi selv bruger, da nogle Tusinde gaaer aarlig ud paa frem¬
med Fart. Ved Negoeen har vi ikke alleene nok, men for mange; for man¬
ge boesatte Høkkere og Pottekræmmere, for mange, ja alt for mange omlø¬
bende Bissekræmmere. Agerdyrkningen, siger han, kand ikke imodtage fleere
Folk, uden Afgang for de nærværende Arbeydere, fleere blev den til Byrde,
og aldrig har nogens Avling staaet tilbage ved Mangel af Mennisker, men
vel ved Mangel paa Besætnlng. Aldrig har nogen hørt at Proprietaires sen¬
der Hververe ud, for at faae fleere Folk til deres Gødser, men vel at de sæl¬
ger nogle deres Frie=Pas, og giver nogle for Opsætsigheds Skyld til Mili¬
