32
lige Bønder, der handler ikke allene med Kram, Gud ved hvad Kram, men
reyser om, Handler med Heste, Stude, Sviin, Korn &c. Nu kunde det vel
hede, at al dette viiser Nationens Stræbsomhed. Jeg tilstaaer det, men man
maae tilstaae mig igien, at det viiser tillige, at her er Folk, ja mange Folk til
overs fra Agerdyrkningen; thi naar saa mange kand have Tiid at flakke om,
saa maae der jo findes Folk nok Hiemme, som foruden disse, kand drive Avlin¬
gen, de finder mere Fordeel og Fornøyelse i den omstreifende Levemaade, end
i at legge Haand paa Ploven. Men om den Levemaade er til Statens almin¬
delige Beste, er et Spørsmaal, som kunde disputeres. Fra Nørre=Jylland
kommer her aarlig en Hoben, nogle har Pas, nogle ingen, der spørges ikke
saa nøye derom, disse avancerer alt videre og videre Synder paa, og gaae en¬
ten reent ud af Landet, eller ogsaa tager Tieniste, og da gaaer desto flere af
Synder=Jyderne og Holstenerne ud til Holland, Hamborg, Engeland &c. ikke
allene fra Søekanterne, men endog midt i Landet, jeg veed den Bonde som i min
Egn, har ikke mindre end fire Sønner, som saaledes farer og har længe faret;
Et Reysepas at faae er en smal Sag. At nu ingen skal tænke at jeg taler af
mig selv, eller forhøyer Tallet paa de udgaaende, da kunde jeg alleguere mange,
som for mig har gjort denne publiqve Anmærkning i det Oecon Magazm.
Ja jeg kunde fremføre mange Tydske Beviiser derpaa, ifald de skulde staae bedre
til Troen; thi i min Egn har det Tydske en mægtig Kraft i de Danske Ører,
saa at naar det hedder andre Steder om en Ting der vidst skal stadfæstes: det
skal jeg viise paa Prent, saa hedder det her: det skal jeg viise paa
Tydsk. Nu! paa Tydsk skal jeg da viise min Satz, den nidkiære tydske Pa¬
triot, som forhen er nævnet J. F. Camerer 2 Tom. pag. 14, naar han med
, siger Mann konnte dann eine genaue
faae Ord rører om denne Sag¬
Rechnung machen, vie machtig Dannemark zur See seyn kønte, mvenn
es nicht so viel Hundert, ja ich kann mohl sagen Tausent Unterthanen
andern Potenzen zur See uberliese. Jch uberlasse diese Materie eiem
andern Patrioten. Jeg ogsaa! dersom vi fra enhver Province kunde faae
rigtige og Patriotiske Beretninger i denne Sag, troer jeg vist, at de fleste
om ikke alle i lige Grad, dog i Hovedsagen, stemmer overeens med mig. Thi
alt hvad min svage Tænke=Kraft kand bringe herud, endogsaa naar jeg tæn¬
ker paa alle mig bekiendte Provincer, bliver da dette: At recrutere selv vor
Armee med vor egne, er aldeeles mueligt; det høyeste jeg kand tilstaae, er at
det vil være vanskeligt. Men det maae jo hedde om mange fleere Ting lige
saa. Sunt operosa qvidem, sed non onerosa volenti.
10) Van¬
