328
10.) Vanskeligt finder jeg det, men ikke i anden Henseende, end som alle
nye og nyttige Forandringer i en Stat holdes vanskelige. Mange vil sige mig
imod, det veed jeg, men hvad kand skrives uden Modsigelse? Jndven¬
dinger venter jeg i Hobetal af vores Pøbel og Almue, paa den blotte Grund,
at det er nye Paalæg, nye Byrder, saadant har aldrig været før. Best at
alting blev i sin gamle Stiil. Men hvad er det for Grunde. Døm fornuftige
Læser! Sey Richter liebster Frund, der Pøbel sol nicht richten. Er det
vel nyt, har det aldrig været før? jeg meener jo, i nange Hundrede=Aar for¬
svarede vi os med egne Kræfter, og da forsvarede vi os Best; lige til den Tiid
som foran er meldet (§. 5.) En hob Modsigelser venter jeg ogsaa af endeel Jorde¬
Godsers Eyere. Men hvilke? De illustres Proprietaires af den høyeste Rang,
de lyksalige Høye Herrer, der under Friderichs trygge og naadige Scepter, be¬
sidder heele Grævskaber, Baronier, og Stamme=Huuse; disse der brænder af
Nidkiærhed til at befordre Kongens og Landets Beste. De Adelige Proprie¬
taires, i hvis Aarer det gamle Danske og Norske Helte=Blod løber. De
Velbyrdige Proprietaires, og Patricii, der søger og forstaaer ligesaavel Sta¬
tens almindelige Velfærd, som deres egen private Fordeel. Alle disse skal al¬
drig holde min Satz urimelig; helst da følgende Project foreslaaer saa lidet et
Antal til hver. Jeg faaer da ikkun med de smaa Geister at bestille, saadanne
der drives af egen Nytte, uden at tænke paa, eller sørge for Statens Beste,
saadanne som tænker, at naar de har kiøbt et Landgods, da hører Folkene
dem til med Liv og Siæl, og følges med Godset, som Besætning med Gaar¬
den, og Træerne med Skøven. Disse kand ingen Folk undvære, jeg veed
det; de sværger høyt og dyre, at det er umuelig selv at recrutere vor Armee. For
Folkes Eeder har jeg saa stor Respect, at jeg gierne tier. Dette vil jeg alleneste
ydmygst bede baade Høye og Lave, baade Villige og Uvillige, at betænke:
Naar det skulde hænde sig (som Gud naadeligen afværge) at vi ved fiendtlig
Jndfald, skulde rykke ud Mand fra Huus, og et heel Herreds raae og uexerceerte
Bønder ikke kunde imodstaae et Compagnies Disciplinerte Tropper.
Hvad vilde der da blive af? Vi lever nu GGud og Kongen skee Lov) i Fred.
Men det har aldrig fortrødt en Stat, i Fred at tænke paa Krig!
11.) Det tillades mig ved parallele Exempler at viise min Satz! Det
biergefulde Speitz, der maae nære sine Jndbyggere ved Agerdyrkning, Fæe¬
handel, og Haandværker, ligesom vor Land. Dette Land holder selv sin for¬
midable Landmagt af Landets egne, og har aldrig nogen Fremmed. De toe
største Cantons for Exempel, kand ved første Ordre frembringe, Bern 40000,
