329
og Zurich 20000 Mand vel Disciplinerede Folk. Dersom jeg ikke forestillede
mig at mine fornuftige Læsere vidste det selv, saa vilde jeg vidtløftig fortælle
deres Krigsvæsens herlige Indretning, men den Tanke lader mig spare Rum¬
met; ellers læses det punctuellement: Nationen Gesprach & Entrev.
pag 833 seqv. For at undgaae Besvarelse paa alle Exceptioner for dette Land til
vores, vil jeg alleeneste sige dette: deres Oeconomia generalis er fast i lige Stand
med pores, de maae leve mest af Landvæsenet; de søger at afskaffe Fælledsskab,
de bryder mere og mere Jord; de sætter Præmier for Land=Oeconomiens For¬
bedring &c ligesom vi. Ja hvad skal vi sige om det Klippe fulde Norge? Det er en¬
hver saa bekiendt, at den Norske Armee bestaaer, og tages, af Landets egne, at jeg
ikke har nødig at Tale derom. Vil man indvende at Norge ikke har saa stor Ager¬
dyrkning, der udkræver saa mange Folk som vores, da betænkes: at den har desto
større Fiskerie, Søfart, Tømmerhug, Biergværker &c. som ogsaa behøver
Folk. Den eeniste reele Forskiæl paa disse to Lande og Dannemark, i denne
Sag, er at hverken Sveitz eller Norge har saa mange Herre=Gaarder.
12.) Den anden Vilkaar i Spørsmaalet, om det er gavnlig &c. besvarer
sig selv, naar vi først troer at det er mueligt. Landets Forsvar og Sikkerhed
indbefatter al det andet i sig. Om vi med vor Landvæsen og Handel kunde
vinde Mogols Rigdom, og vi for fiendtlig Anfald ikke kunde forsvare vor
Skak, hvad kunde det saa hielpe. Den tryggeste Forsvar er vel snarest at vente
af vore egne, der strider pro aris &. focis
Vi betroer jo aldrig vor Huus og
Hiem til ubekiendte Omløbere. Men en Gniere synes nok at Lande og Riger
kand betroes til fremmede Hvervede, til Chreti og Pleti, til en Samling af al
Verdens Nationer, som ikke tiene os af Kiærlighed, eller for at legge Ære
ind, men har for den største Part, af Trang, af Liderlighed, for en Mis¬
giernings Skyld, ofte i Drukkenskab, givet sig under vore Fahner, er det ikke
gavnlig, at give disse Sværdet i Haanden, langt meere at sætte Landets For¬
svar i deres Hænder, paa en Parade=Plads fylder de smukt Tallet, men paa
en Val=Plads vilde her komme et andet Facit. Vi mærkede tydelig nok
dertil, der de laae paa Rigets Grændser, naar en skal sige Sandhed, vore
National=Folk havde nok at bestille med ellers overflødige Feldt=Vagter, for
at holde paa de gevorbne, der vilde desertere hver Øyeblik, før sviger dog den
Svorne, end den Baarne. Vilde man spørge, om det nyttede vore Finan¬
rer, da spares, at om vi aldrig sparede, var vi dog bedre holdne med vor eget
Folk, det er aldrig Fordeel, at sætte slet Tømmer i en Bygning, omendskiønt
man kunde spare en Deel ved første Udlæg, i øvrigt staaer jeg i den visse Tanke,
at vi sparede, ja sparede meget ved vore egne, det hedder vel af mange: at en Re¬
VIII. Deel.
