331
Endnu kunde anføres en mægtig Fordeel for Financerne, bestod vor Armee af
lutter Jndfødte, da kunde der i Fredstider spares mangfoldige Penge, ved langt
fleere Friemænd, som baade vilde, og kunde langt sikkrere tillades at gaae
hiem, naar de vare færdige i deres Manæuvres; og da fik Bonden saa meget
meere Hielp til Landvæsenet.
13) Vil nogen omsider spørge hvor, og hvorledes Recruterne da skulde
udtages, svares: at saa meget spørges der ikke om i det Allernaadigst fremsatte
Problema, det seer vor viise og milde Salomo og Hans viise Raad nok selv,
Gud være lovet, at enhver Dansk Undersaat kand sove uden Hoved=Brud
for Stats=Sager, heureuse ignorance! Himlens naadige Forsyn har betroet
vore Rigers Velfærd i saadanne Hænder, der styres af det kløgeste og naadig¬
ste Faders=Hierte. Regierings=Sager maae vi ansee som det helligste i Templet,
der til maae vi aldrig nærme os uden Tilladelse, men naar Forhænget aabnes,
og det bliver os tilladt at kige der ind, da bør vi i dybeste Ydmyghed med reene
Hensigter og en redelig Dristighed, aabne vore Hierter. Jeg havde derfor ikke
nødig at lade mine Tanker gaae videre, dog! at ikke nogen skal tænke, at hvad
jeg (§. 7. 8. 9) har sagt om Sagens Muelighed, falder bort, saa længe jeg ikke
kand sige dens i Værksættelse, thi det hedder rigtig nok: Existentia est comple¬
mentum possibilitatis, og naar en Ting ikke kand sættes i Værk, er det det sam¬
me, som at den er umuelig, da vil jeg allerunderdanigst sige hvad jeg derom tænker.
1.) Dersom det Nordske eller Sveitzerske Krigsvæsen skulde imiteres, da
seer enhver lætteligen, hvorledes Sagen skulde anstilles, dette var, efter mine
uforgribelige Tanker, vel den allerbeste og fordeelagtigste Indretning, deraf flød:
a) At Tropperne (saa vidt det var muelig at blotte Fæstningerne i Freds¬
Tider) kom Agerdyrkningen selv til Hielp, bleve anderledes omlagde, og meere
adspredte i Riget.
b) At Almuen fik et langt bedre Væsen, og de smaae Kiøbstæder langt
bedre Næring, og Daglønneres samt Haandværkers Arbeyde blev lættere.
c) At vi havde Soldater uden Afgang fra Landvæsenet, thi jeg vedder,
at om nogle af vore nærværende Regimenter bleve indqvarterede i de smaae
Stæder, som nu ingen har, eller noget Cavallerie paa Landet, da vilde Almuen
klage over alt for stor Folke=Mængde, at den ene gik den anden i Veyen, og
tog Brødet af den andens Mund, jeg hørte Beviis derpaa 1743, da nogle
Nordske Tropper vare indqvarterede paa Møen og Falster. Vi vil have og ikke
have fleere Folk, saa contradictorisk et Dyr er Mennisket.
See! dette var nu en Maade at undvære Fremmede, denne begriber de
Fornuftige, og de Uforstandige behøver ingen anden Oplysning.
