36
vante, særdeles de til Cavalleriet afleverte, trykker enhver Jordegods=Eyer, som
saadant har troffet. Da nu denne sidste Udmarch af Landmilicen og de tvende
Allernaadigst paabudne Extra=Udskrivninger, som neppe udgjorde 10000
Mand, i Dannemark høyligen kunde savnes blant Bondestanden, Specia¬
liter paa de Høyt=Matriculerede Landgodser, saavelsom ogsaa i Strøelæggene
som ere uden Opsigt, og hvor enhver stræber at idpracticere deres Børn. Saa
skulde jeg neppe kunde forestille mig, at nogen retfindig Patriot, som kiender
sit Fæderneland, skulde finde tienlig at fraraade fremmede Hvervinger hvorved
Danmark holdes i en balancerende Peuplering, og adskillige habile Arbeydere
i Konster og Videnskaber, og Haandværker indkommer udi vores Rige, ined
ringe Bekostning, og der med Nytte bruges, foruden at Militair-Tienisten
uden Landets særdeles Byrde, er bleven forsynet i Fredstider, da den største Deel
af Recruteringen hidindtil er skeed ved Regimenternes egen Omsorg og Udgi
ter; jeg derfore giør mig den Slutning, at Udenlandske Hvervingers Afskaf
felse vilde i Fremtiden jo meere og meere gergade til Dannemarkes Landgodsers
store Skade, Folkemængdens Formindskelse, og yderlige Ruin.
Naar det maa være mig som en Retsindet Patriot og uinteresseret Prø¬
prietair tilladt at skrive frit, saa forekommer mig al Recrutering af Landgod¬
serne til de gevorbne Regimenters Forstærkning, at være Landet i Almindelighed,
høystskadelig: Thi de som engageres ved Cavallerie Regimenterne fatter ved et
frit Levnet alt for høye Tanker, og Daglig Erfarenhed viiser, at Bonde¬
standen synes at blive dem baade ubevant, og for nederdrægtig. De som
kommer under Jnfanterie=Regimenterne, hvor meere Strabaze ventes, gaar
med ond Villie dertil, taber derover Kiærlighed til deres forrige Hosbonder,
hvorved foraarsages Attraa hos endeel af de øvrige Bønder=Karle, ved Deser¬
tioner at entledige sig fra Landgodserne, ja naar de kommer til Regimenterne,
venner de sig ofte til de samme uordentlige Levemaader, som Ordingirement
ere gængse hos de gevorbene Soldater; Med et Ord: Landgodserne mister der¬
ved peu a peu de anseeligste, beste, og til Agerdyrkning beqvemmeste og ster¬
keste af deres Mandskaber, og beholder igien til Forplantning af ung Mand¬
skab de mindste, svage, skrøbelige, ja ofte Vanskabninger; Som Træet er,
saa bliver med Tiden Frugterne.
Derimod vil jeg fordriste mig at proponere et Forslag; som formee¬
nentlig sigter til Kongens og Landets Nytte, men som uden Tvivl vil ansees
urimelig, ja høyst skadelig af de fleeste mine Landsmænd, som maatte have li¬
den Jndsigt i Rigets almindelig Velfært.
