344
rende Indretning her i Riget, bliver det fast ikke mueligt paa hvad Kandt man
endog vil tage det, at indrette en Krigshær paa hvervet Foed; Da det er be¬
kiendt, at de fleeste Godser ey har meere Mandskab, end der just udfordres,
og om der end ere nogle Karle tilovers, behøver Kiøbsted=Manden dem til sin
Avlings Drift; ja Kiøbsted=Manden er ofte saa forlegen for en Karl, at han
med tiggende Bøn, maae betle ham af Landmanden, som undertiden ey engang
har nogen at undvære.
Det bliver altsaa ikke giørligt, at indrette en saadan Krigshær paa een¬
gang, med mindre man reent ville skille de fleeste Godser ved deres nødvendige
Mandskab, og saaledes i Bund og Grund ødelegge Agerdyrkningen, og med det
samme det hele Land.
Det lader sig ey heller giøre efterhaanden, saaledes at den Afgang, som
skeede ved de hvervede Regimenter, aarlig skulle erstattes af Landfolket, og
den heele Krigshær saaledes omsider komme til at bestaae af lutter Indfødte, med
mindre der kunde udfindes et Middel til at vederlægge Landmanden det Tab,
han saaledes aarlig havde paa sit Mandskab; thi i anden Fald maatte Ager¬
dyrkningen dog til sidst derover gaae til Grunde, anseet at Landmanden, som
meldt er, ey har meere Mandskab i Almindelighed, end han selv behøver, og
døde og fødde aarlig paa et hveri Gods er ongefehr lige, skyder der imidler¬
tid nogle over af de sidste, behøves de høyeligen i Kiøbstederne, fornemmelig
i Kiøbenhavn, hvor der aarlig døer endeel fleere end der fødes. Følgelig
maatte det Tab, som Landmanden saaledes aarlig havde paa sit Mandskab,
hvorfor han ingen Erstatning fik, til sidst over kort eller langmaal, svække
hans Gods saaledes, at der ikke blev en Mand tilbage til at dyrke Jorden, og
Landvæsnet, tillige med saadan en Krigsk Indretning, reent gaae under.
Skal derfore en Krigsmagt af Landets egen Børn indrettes paa hvervet
Foed, bliver det fornødent, at giøre Begyndelse dermed ved Landhuushold¬
ningen, og indrette den saaledes, at den, uden at svække Agerdyrkningen,
kand afgive det dertil udfordrende Mandskab, hvilket og i Tiidens Længde gierne
kunde lade sig giøre.
Det er bekiendt af Historierne, at Danmark, fornemlig i de ældste Tii¬
der, har været overmaade Folkeriig: Aarsag til Folkriighed er Mængde af Egte¬
skaber: Aarsagen igien til Egteskabers Mængde er beqvem Leylighed til at un¬
derholde Kone og Børn; følgelig maae Landhuusholdningen i de ældre Tiider
have været af en gandske anden Indretning endnu omstunder; thi ellers havde
det været umueligt, at Landet kunde have ernæret saa utroelig en Mængde af
