352
muelige Maader lettes, hvilket just er det, der enten aldeeles hindrer ham fra
Børns Avling eller og tvinger ham til at aple det mindste Tal, han kand.
Kunde Hovernet blive sat sine visse Grændser, saa vilde dette ene alt giøre meget
til Bonde=Standens større Frugtbarhed, og man skulde siden kunde finde Leilig¬
hed til belægge den Bonde med dobbelt Hoverie, som havde ingen Børn, i mod
den der havde Livs=Arpinger, naar Hartkornet ellers var lige for begge, og den
der havde kun et Barn, med dobbelt imod den, der havde 2, men den, der
havde kun 2, med dobbelt imod den, der havde 4; og den, der havde over 6,
skulde man befrie fra en Deel af det smaae Hoverie, men den, der havde 10
Børn og derover, skulde intet andet Hoverie giøre, end alleene pløye og saae
sit Hovmaal. Det skulde og ikke lidet opmuntre Bonden til større Frugtbar¬
hed, om der ovex alt blev indført den Skik, at den Bonde, der havde de
fleeste Børn, skulde i alle Laug og Samqvem være den fornemste, tages til
Sogne=Foged, Taxerings= og Tilsynsmand og deslige, men de, som ingen
Børn havde, skulde være de ringeste og i Laug og Samqvem altid have det
nederste Sted og den nederste Stemme, de som havde kun et Barn næst efter
dem igien, og de som havde kun 2 igien open for disse og saa videre. Blev
alt Bondens Heverie, undtagen Pløyning, Hest og Skibning, anslagen
til visse Penge for hver Tønde Hartkorn, som Bonden aarlig skulde betale,
imod at Jorddrotterne selv besørgede deres Arbeyde med egne eller leyede Folk,
saa skulde dette alleene pære i Stand til at drage en langt større Folke=Mæng¬
de efter sig i Bonde=Standen; thi Bonden fik da meere Tiid til at see sin
Jord og sit Huus til gode, og foretage sig de Ting til sit eget Beste, som han
nu ved det meget Hoverie er aldeeles formeent, og af dette følger igien, at
han meget derved vilde forbedre sine Jndtægter, og finde bedre Leilighed til
at opføde Børn, som han nu er saa afskrækket for
§. 11.) Naar visse Aar var omme, skulde alle de Penge der kom indtil
Selskaberne aarlig anvendes til fattige Pigers og Jomftues Udstyr,
deres Navne, Skudsmaale fra deres Hosbonder, og Udstyrs=Summen ind¬
føres i en dertil indrettet Udstyrs=Bog, som ligesom forrige var igiennem¬
draget, med Tal forsynet paa hver Side, og af det Kongelige Commerce¬
Collegium eller Stiftets høye Øvrighed forseglet. Til den Ende var det for¬
nøden, at alle i Staden værende fattige Tieneste=Piger og Jomfruer, der ikke
eyede 100 Rdlr. eller deres Værd aarlig i Junii Maanet indleverede til Sel¬
skabet et Skudsmaal fra deres Hosbonder eller Huusmødre om deres Opfør¬
sel og Levnet i deres Tieneste, og om deres Dygtighed i at spinde, sye, knytte
