354
viist, at hun var frugtbar, og bragte det første levende Barn til Verden. Men
førend Brølluppet gik an, skulde baade Brudgom og Brud paa en bestemt
Dag møde for Selskabet, og der give Løfte om følgende Poster 1.) At
de aldrig vilde kiøbe eller slide nogen Slags Klæde=Vahre, uden de, som de
vidste vist at være forarbeydet i vore egne Riger, eller kommen derind med vore
egne Skibe fra Ost=Jndien og China, eller taale noget Slags Boehave eller
Redskab i deres Huus (jeg ønskede, at vore Skibs=Folk maatte giøre ligesaa¬
dan en Eed hver Reyse, førend de tog bort) uden det, der forskrev sig fra vore
egne Værk=Stæder, ikke heller nogle af de raae Materier, de skulle bruge til
deres Haandverk, saa fremt de vare at faae i Dannemark eller Norge. 2.) At
de aldrig vilde flytte ud at boe paa Landet, og derved betage deres Medborgere,
) At de aldrig, saa længe de leve, skulde tillade, at deres
deres Næring.
Børn reyste ud af Riget, og skulde de end giøre det imod deres Villie, skulde
de giøre sig al optænkelig Umage for at faae dem herind igien. Og fandt Sel¬
skaberne fleere Ting til Stædernes upaatvivlelige Opkomst og Forbedring og
Fædrenelandets almindelige Velfært, som gjordes nødig at aflegge en Troe¬
skabs Eed for, kunde den og med det samme aflegges, fornemmelig, om det
angik Overdaadighed.
§. 12) De unge Karles Opførsel vilde og ved Skudsmaal fra de Me¬
stere eller andre, de havde tient, bevidnes, hvori de endelig maatte friekiendes
fra Drukkenskab, Kroe=Gang, Kort=Tærninge= og Lykke=Spil. Gudsfrygt
i deres Levnet og Flittighed i deres Kald, skulde være de Ting, der hialp dem
saavelsom deres Brude, til det forønskte Maal. Skulde Selskaberne tvivle
om Skudsmaalenes Rigtighed paa nogen af Siderne, da maatte den Person,
som havde givet dem ud, beedige dem for Selskabet.
§. 13.) befandtes der nogen Jorddrot, som vilde udviise en Bonde¬
Karl Tømmer eller skienke ham det paa anden Maade, til at opbygge en af
de hist og her i Byerne fordum nedbrudte Gaarde, eller af en stor Gaard
giøre to, saaledes at den store Gaards Hartkorn enten allene kunde udgiøre
to paa fire Tønder Hartkorn, eller om der af den store Gaard igien kunde blive
tre eller fire, om der endog skulde tages lidet Hartkorn fra dem, der vare over
4 Tønder i Byen ellers, da skulle alle disse nye Beboere nyde 100 Rdlr. til
Bygnings Hielp af Selskabet i den Kiøbstæd, hvor Præsten eller Præsterne
af samme Sogn vare Medlemmer af Selskabet. Men vare de Medlemmer af
fleere end et Selskab, gik Gaven dog kun ud af et af dem.
