76
under Dyrkning, de i Landsbyerne nedbrudte Gaarde igien opbyggede, og
Moser og Søer efterhaanden udgravede: Haandverks=Folkenes Mængde i
Kiøbstæderne ville kiendelig tage til, og giøre Forbrugelsen af Landmandens
Vahre kiendelig større, ligesom denne igien hins (saa fremt Haandverks=Folk
ellers intet Tilhold blev tilladt paa Landet) og Forbrugelsen af alle forbrugelige
Vahre ville efterhaanden stige med Folkets Mængde til større og større Fordeel
for Fiskerier og Bergverker, Fabrikker og Manufakturer, hvoraf igien maatte
foraarsages en større Mængde af Kiøbmænd, større Mængde af Skibe, større
Mængde af Skibs=Folk, hvilket alt tilsammen gav Fædrenelandet en meer og
meer anseelig Handel, og udrustede det med større og større Magt. Det be¬
standige Haab om Udstyr vilde holde Tieneste=Pigerne fra al den Utroeskab,
Ødselhed, Overdaadighed, Huustyverier, Ladhed, Opsætsighed, Arrighed,
og slemme Mund, der giør dem til bestandige Huus=Kors i de fleste Hushold¬
ninger i de smaae Stæder, fornemmelig af Middelstanden, og den ene vilde
kappes med den anden, om at vise den største Dygtighed i alle Slags dem til¬
hørende Haand= og Huusgierninger, og i alleting at vinde deres Husmødres
og Husbonders Biefald, som det nu alleene stod til at giøre Regnskab for
deres Opførsel, og at hielpe dem til eller fra den forhaabede Udstyr, og den
Begiærlighed et halv Aars Tiid eller mindre til at see sig om i hver Mands
Huus, vilde efterhaanden forlade deres forvildede Hoveder, efterdi intet Skuds¬
maal, der indeholdt ringere end to Aars Tieneste, skulde gielde noget. Dette
blev da en Oprindelse til det, vi nu fattes, troe, redelige og flittige Tieneste¬
Folk, og hvor høyt er ikke denne Fordeel at skatte for hver Mands Velfært?
Børnenes Tal i alle Ægteskaber ville i Almindelighed blive af et langt større
Begreb, eftersom de største Anstøds=Steene, der nu ligger i Veyen for deres
Fødsel og Opdragelse, blev rømmet til side, og Ægtestandens Hoved=Hensigt
vilde blive almindelig meere eftertragtet af enhver. Enkemænd, som nu af
Frygt for at avle flere Børn med en ung Kone, udvelger sig heller de gamle,
vilde nok heller oplede de unge Piger, hvor med de baade kunde faae en Med¬
gift, og hvorfor de slap at betale altid Byeskat. De unge Karle, som nu, i
Betragtning af at gaae indtil et fuldkommet Boe og Verkstæd, oftest anret¬
ter et bedrøvet Ægteskab med de gamle Koner, der gierne vil have alleting
efter deres eget og deres salig Mands Hoveder, vilde heller udvelge sig de unge
Piger til Brude, som kunde bringe dem ligesaa meget og ofte meere til Med¬
gift, end de kunde giøre sig Haab om, at faae med de gamle Koner, og
denne vilde være tilstrækkelig baade til Laugs=Omkostninger, og til Levnets¬
